Om skidiscipliner
Københavns Skiklub er en af Danmarks største og mest aktiv skiklubber med tilbud inden for alle skidiscipliner: alpint, langrend, rulleski, telemark, skiskydning og snowboard, hvor vi tilbyder træning for både eliteløbere og motionister.
Skiløb er discipliner som primært udøves på sne, hvorfor klubbens medlemmer ofte deltager på træningssamlinger og klubture i enten de skandinaviske fjelde eller de europæiske alper.
I Danmark tilbyder KS træning inden for bl.a. rulleski, dryslope skiløb, skydning og forskellige slags fysisk træning til at understøtte disciplinerne. Du finder mere information under hver disciplin.
Klubben præparerer også et net af løjper i Gribskov og Jonstrup Vang ved Hareskoven i tilfælde af tilstrækkelige snemængder. Læs mere under disciplinen langrend.
Alle KS aktiviteter uanset om det er på sne eller forberedende træning, har fokus på glæde gennem leg, fysisk aktivitet og godt samvær. Det skal være sjovt at træne med KS, og derfor tilbyder KS den bedste træning på alle niveauer inden for alle skidiscipliner.