Rulleski
Grundlæggende om træning på rulleski
Der er mange grunde til at overveje rulleski som træningsform ud over det er samme bevægelsesmønster som i langrend, som er anerkendt som én af de mest alsidige former for konditionstræning:
Rulleskitræning får gang i alle de store muskelgrupper i et komplekst samspil.
Rulleskitræning giver høj puls og giver de store muskelgrupper dynamisk arbejde og dermed stor konditionsmæssig effekt.
Rulleskitræning stiller krav til teknik og balance for at få fremdrift. Dette skabes ved den præcise timing af overførslen af vægten fra den ene ski til den anden og koordinationen af denne vægtoverførsel med stavisættet.
Rulleskitræningen belaster ikke ankler og knæ i samme udstrækning som løb, hvor bentøjet i hver eneste landing belastes med flere gange kroppens vægt.
Rulleskitræning benyttes af flere elitesportsudøvere, som en sjov og alternativ “off-season” træningsform.
Rulleskitræning benyttes som vedligeholdelsestræning af løbere med små skavanker og overbelastningsskader.
Rulleskitræningen er således glimrende som konditionstræning, træning af kroppens balance og koordineringsevne samt dynamisk muskelarbejde for en lang række af kroppens muskler, og kan derfor anbefales til alle idrætsudøvere og motionister uanset disciplin og sportsgren. Københavns Skiklub har rulleskitræning i Danmark for både voksne og børn/ungdom med faste ugentlige træninger, herunder Facebook grupper, som du kan følge. Her er plads til både motionister og medlemmer, der ønsker at træning til konkurrencer. Læs mere om træning for henholdsvis voksne og børn/unge via link på siden.
Klubture og event med rulleski
Vi arrangerer derfor ture til både løb i Danmark og til store rulleskiløb i udlandet, hvor nogle er seedningsløb til Vasaloppet. Se afsnittet “Ture & events” - genvej herunder.
Rulleskiudstyr
Københavns Skiklub har udstyr til prøvetimer eller til at leje i en periode. Se afsnittet om “Udlån” eller tryk herunder.