Dryslope


Dry slope træning er en træningsform, hvor man kan øve sig i skiløb og snowboard på en skibakke, der er dækket af en særlig plastikoverflade (Neveplast) i stedet for sne. Dette gør det muligt at træne hele året rundt, uanset om der er sne eller ej. Bakken sunderlag er lavet af Neveplast, hvorfor det er vigtigt, at man smører sine ski på siliconemåtterne hver gang man kører ned ad skibakken. Dette gøres for at undgå at der opstår friktionsvarme under skiene. Det kan være en fordel ikke at benytte sine helt nye ski, da kanterne på skiene kan blive slidt en smule hurtigere på Neveplast.


Snowboard og freestyle ski på Amager Bakke

Københavns Skiklub træner fast freestyle på Amager Bakke (Copenhill), og har forskellige pop-up arrangementer. Derfor får medlemmer af klubben også rabat på liftkort til bakken, og vi har også vores egen container til rådighed ved bakken til opbevaring af dit udstyr. 

Vi kører på de to nederste sektioner af bakken og bruger de obstacles (tubes, rails og bokse) som vi hver især er komfortable med at køre på. Har du aldrig kørt på den slags, så starter vi stille og roligt på en boks og måske skal du have et par ture for at lære underlaget bedre at kende. Træningen er for let øvede til eksperter. Vi kører sammen med nogen af de bedste i Danmark og der er en rigtig god stemning, hvor alles fremskridt bliver fejret med jubelråb. Der er som regel musik til vores tirsdags sessions, hvilket også hæver stemningen. Træningen er gratis, men der er tilskud fra Danmark Skiforbund, hvorfor registrering på dette hold er vigtigt, så KS kan melde korrekt tilbage omkring opbakningen til vores træning og events. 


Begynderhold på Amager Bakke

Vil du tage første skridt og starte skitræningen hjemmefra, og få mere ud af din skiferie, så kom og start på vores begynderhold.

Vi starter et nyt initiativ op med et skihold for børn og voksne begyndere på Amager Bakke. Holdene afvikles periodevis lige før skisæsonen, hvor vi forventer de første hold begynder i uge 45 og fortsætter i uge 46, 47 og 48. Træningen er lørdage kl. 10-12, og vi underviser med klubbens egne instruktører og holdet er for både børn og voksne. Vi forventer at CopenHill og skibutikken Steep and Deep har giver os en fantastisk pakkepris på liftkort og skileje. 


Skærmbillede 2024-02-07 142142.png