Københavns Skiklub
Københavns Skiklub er en af Danmarks mest aktive skiklubber for både eliteløbere og motionister.
Klubben har aktive inden for alle skidiscipliner: alpint, langrend, rulleski, telemark, skiskydning og snowboard.
Klubbens udøvere er på grund af det danske klima nødsaget til at træne på ski i Norge og Sverige. Klubbens bedste udøvere er tilknyttet Dansk Skiforbunds træningscenter i Norge, hvor de bor en stor del af året.
Klubben præparerer et net af løjper i Gribskov og Jonstrup Vang ved Hareskoven i tilfælde at tilstrækkelige snemængder og afholder siden 2008 Gribskov Rendet.
Eremitageløbet blev afholdt for første gang i 1969, og siden har haft mere end 660.000 løbere gennemført løbet i Dyrehaven. Løbet er Danmarks største enkeltdags motionsløb og verdens ældste. Initiativtagerne var Peter Schnohr og Svend W. Carlsen. Løbet afholdes i et samarbejde mellem Københavns Idræts Forening (KIF) og Københavns Skiklub (KS).