Om skiskydning i KS


Info

Skiskydning er en ski-disciplin som alene i de seneste par år er blevet mere og mere populær at dyrke i Danmark. I Københavns Skiklub har du også mulighed for at træne skiskydning fast, da vi har et godt samarbejde med klubben BallerupBiatlon omkring udvikling af sporten i Danmark. 

Gennem BallerupBiatlon har du mulighed for at deltage i flere ugentlige skiskydnings-relaterede træninger. Men ligesom med træningsmulighederne i DSR så koster denne træningsmulighed også lidt ekstra. Ikke mindst da der indgår mulighed for at låne en skiskydnings-riffel under træningen. Helt konkret betyder træningssamarbejdet, at man for 500,- om året kan træne frit med i alle BallerupBiatlons ugentlige træninger. 

Langt størstedelen af intervaltræningen i BallerupBiatlon foregår som kombinationen af løb og skydning. I vinterhalvåret står 2 af klubbens Thoraxtrainere i Ballerups klubhus. Så der også er et mere ski-relateret alternativ. Der er dog meget pres på disse 2 maskiner, så man kan ikke forvente, at man kan have en ThoraxTrainer for sig selv en hel træningsaften. 

Program

Det er muligt at komme og snuse lidt til skiskydningssporten først ved en af de månedlige, åbne intro- træninger. Disse intro-træninger afvikles hver den første mandag i måneden fra klokken 18.00 i Ballerup. Her får man den nødvendige sikkerheds-instruktion, så man efterfølgende vil kunne deltage i klubbens almindelige træninger.

Når man deltager i træningen, så betaler man selv for sin ammunition fra gang til gang. Når de 500,- kroner er betalt, så koster det 40,- kroner for en pakke med 50 skud. 

BallerupBiatlon er en underafdeling af Ballerup Skytteforening, som du samtidig også bliver medlem af. Herigennem får du derudover også adgang til en række ekstra træningsmuligheder med nogle af landets bedste skyttetrænere.

Der er fast træning hver mandag hele året kl. 18-20. Kun åben intro for nye deltagere den første mandag i måneden.

Adressen er Råmosevej 40 i Ballerup.