Alpin disciplin i Københavns Skiklub


Københavns Skiklub har en lang og stolt tradition i de alpine discipliner, hvor vi arrangerer skiture for familier, par og individuelle skientusiaster, både til de nordiske fjelde og til Alperne. Vi har altid vores egne instruktører med for at give den optimale oplevelse sammen og sikre at deltagerne udvikler sine færdigheder på ski. Klubben er også aktiv i forbindelse med træningsture hele året som forberedelse til konkurrencer og har igennem tiderne markeret sig stærkt til både kredsmesterskaber og forbundsmesterskaber (DM), som typisk afholdes i Norge. 


Den alpine disciplin deler vi groft op i pistekørsel, park kørsel (Se disciplinen “Freestyle ski og Snowboard”) og offpiste, herunder rendonné og freeride. Ud over at lave alpine klubture dedikeret til hver af disse grene, så kan du også deltage på vores forskellige hold i Danmark, der er en rigtig god træning til alpint skiløb, herunder crossfit, core cirkel træning og dryslope træning på Copenhill, men også rulleski styrker mange af de samme muskler og forbedre balancen (se hovedafsnittet “Træning og hold”).