KS vision, målsætninger og fordele ved et medlemskab


Vision

Københavns Skiklub vil formidle skiglæde og sjove oplevelser på klubture og via anden bevægelsesidræt til alle uanset alder og niveau via stærke fællesskaber og personlig udvikling.


Vores målsætninger er 

  • At tilbyde ture for alle skidiscipliner med instruktion på et højt niveau og et givende fællesskab.
  • At tilbyde motiverende og udviklende fællesskaber i Storkøbenhavn med ski-relateret træning året rundt for alle aldre.
  • At have et højt aktivitetstilbud med forskellige sociale arrangementer.
  • At lade de unge afprøve alle skidiscipliner suppleret med ski-relateret fællestræning.
  • At tilbyde kompetenceudvikling til alle trænere og instruktører til gavn for alle medlemmerne.
  • At alle fra begynderniveau til elite skal inspireres til at udvikle sig på ski, via et højt undervisningsniveau og mange træningstilbud kombineret med træningsmål der giver mening for den enkelte.
  • At være blandt de mest aktive skiklubber i forbindelse med kraftcentre og samarbejdet med Danmarks Skiforbund, både i forhold til organisering og deltagelse med idrætsudøvere.

 

Det bør du vide om fordele ved et medlemskab før du melder dig ind 

  • KS har for det meste mindst én træning hver dag i løbet af ugen året rundt. Træning i Danmark er som hovedregel inklusiv i medlemskabet, men der kan være særskilt medlemskab (adgang til DSR) eller egne udgifter (f.eks. liftkort på Copenhill).
  • KS er den skiklub med det bredeste udbud af discipliner, herunder udbyder vi hver sæson omkring 30 klubture.
  • Vi har ture med træning for alle niveauer uanset om du er ny på ski eller har fokus på deltagelse ved motionsløb (f.eks. Vasaloppet) eller er til konkurrence. Alle ture har som udgangspunkt træning til alle medlemmer i et stærkt fællesskab, uanset alder eller om du rejser som single, rejser som par eller rejser en hel familie eller vennekreds sammen.
  • KS driver Eremitageløbet sammen med KIF, hvor rigtig mange af os mødes som frivillige, for at sikre en god indtægt til klubben - Vi glæder os til at møde dig her, hvor du kan lære mange andre medlemmer at kende.
  • KS har frivillige der trækker langrendsspor på Sjælland når der er nok sne til dette.
  • KS tilbyder billig årsleje af langrendsudstyr til børn og unge.
  • Medlemmer kan købe billig KS skitøj direkte fra producenter, og medlemmer får rabatter i bl.a. skibutikker samt kan benytte SAS sportsaftale, hvor du gratis kan medbringe dit sportsudstyr.
  • Som medlem af København Skiklub er du automatisk medlem af Danmarks Skiforbund, hvilket bl.a. betyder at du er dækket af Idrættens forsikring på alle vores klubture, og som frivillig er du også dækket af en ulykkesforsikring.
  • KS sender dig jævnligt nyhedsbreve om klubbens aktiviteter og anden nyttig information.
  • KS har ansvaret for kraftcentrene inden for langrend og skiskydning samt koordinering af forbundet freestyle aktiviteter på Copenhill. KS er også aktiv i Alpint Kraftcenter Danmark.
  • KS sørger for medlemsrabatter i skisportsbutikker og med andre virksomheder - se de nuværende aftaler her: Rabataftaler (ks-ski.dk)

 

Hvordan bliver man medlem?

 

Skynd dig til siden med forklaring via dette link!


1664996836487.jpeg   1668631132409.jpeg Tag-fat 1 web.jpg Gulvcirkel_7_lo-res_web.jpg

  14992047_1164099637009916_166598556220931300_n.jpg Lenora skyder.jpg