Alpint klubtøj
Vi har indgået en aftale med Steep & Deep Team Supply om at levere uniformer og andet skitøj til vores instruktører, skiteam, turledere samt også til medlemmer generelt. Dette sikrer, at vi kan bevare design og især farver fremadrettet i mange sæsoner, medmindre vi selv ønsker ændringer. Tøjet er også bestillingsvarer således, at vi ikke behøver at ligge med lager, men dermed er der også noget leveringstid. Man kan løbende bestille tøjet, men leveringen skal man forvente via et antal leveringsperioder i løbet af året, f.eks. levering først på sæsonen kort efter sommerferien, lige før jul, lige før vinterferien og igen lige før afsluttende ture i uge 11 og 12.
I løbet af året vil der blive lavet nogle events, hvor man kan prøve tøjet, herunder generalforsamlingen, hvilket vil blive meldt ud via Facebook og nyhedsbrev. Man er også velkommen til at lave en aftale med vores Administrationschef Sten Skjoldborg, som har uniformerne hængende i sit anneks; admin@ks-ski.dk eller mobil 5133 2821.
Generelt sælges uniformer, midlayer og andet klubtøj til indkøbspris, men der gives tilskud til vores skiteam, som deltager i konkurrencer og til vores frivillige, herunder trænere og turledere, som udfører et stort frivilligt arbejde, og skal være synlige på vores aktiviteter.
Når du er afklaret om, hvad du vil bestille, så går du ind på følgende shop og bestiller samt betaler for det online (trækkes ved levering).
Københavns Skiklub | Teamsupply (sd-teamsupply.com)
Om design, tilskud og retningslinjer
Medlemmer generelt:
Klubben forventer at have skijakke, skibukser og midlayer generelt til medlemmer klar til bestilling efter præsentationen ved generalforsamlingen maj 2024. Alt medlemstøj sælges normalt til indkøbspris, hvilket svarer til en grossistpris.
KS Klub bestilling | Teamsupply (sd-teamsupply.com)
Sælges til iindkøbspris
Skiteamet:
Det er muligt at bestille skiteamjakken og bukserne samt fartdragten med et tilskud fra klubben, så vores skiteamløbere får en god introduktionsrabat. De øvrige varer (midlayer, shorts veste mv.) sælges til vores indkøbspris. Når du er afklaret om, hvad du vil bestille, så går du ind på følgende shop og bestiller samt betaler for det online (trækkes ved levering):
KS Ski Team bestilling | Teamsupply (sd-teamsupply.com)
Husk man må kun bestille 3 dele med tilskud og for i alt maksimum 2400 kr
(jakke, buks og fartdragt)
Instruktører/trænere og turledere
Priserne på instruktørjakke og instruktørbukser til trænere/instruktører og turledere er med ca. 50% rabat (tilskud fra klubben). De øvrige varer sælges til vores indkøbspris.
Klubben har en målsætning om at kende jeres uddannelsesniveau i forbindelse med tilmelding af instruktører og trænere til vores klubture. Dette er for at sikre, at alle har en uddannelse, hvilket ofte er et krav i forbindelse med undervisning på destinationer. Dette ønsker vi også afspejles i forbindelse med tilbuddet om at købe en KS-uniform med et stort tilskud. Derfor er det et krav, at man har en instruktøreksamen for at købe uniformen. Det er dog ikke et krav, at man har en instruktørtøj for at undervise. Se forklaringen sidst på siden om registrering af uddannelsesniveau.
Turlederne skal blot være registreret i medlemssystemet som turleder og være aktiv.
Når du er afklaret om, hvad du vil bestille, så går du ind på Steep & Deep Teams webshop og bestiller samt betaler for det online:
Link til webshop for turledere: KS Frivillig bestilling | Teamsupply (sd-teamsupply.com)
Link til webshop for trænere: KS Instruktør bestilling | Teamsupply (sd-teamsupply.com)
Husk man må kun bestille 2 dele med tilskud for i alt 2400 kr (jakke og buks)
Træner/instruktør til venstre og turleder til højre
Registrering af uddannelsesniveau for vores alpine instruktører og trænere
For at gennemføre registreringen logger du dig ind på din profil på hjemmesiden https://ks-ski.dk/, og derefter går du ind på ”ret profil”. Her finder du feltet “Alpin instruktør-eksamen”, som er et drop-down felt med mulighed for at vælge de danske, østrigske eller norske uddannelser samt en “Anden” lvl 1 til 4, som kan være f.eks. den svenske eller Canadiske. Hvis du er ny instruktør i klubben, skal du også kontakte instruktørudvalget, så du kan blive registreret i vores medlems- og mailsystem.