Klubmodul henter siden
2025 Uge 7, Hafjell, Norge, alpint
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Uge 7 – Hafjell Norge, Lillehammer område - Alpint og snowboard samt langrend

 9/2 til  16/2 2025


Turbeskrivelse og deltagere

Turen til Hafjell, Norge er for ALLE, herunder familier med børn 4-12 år (børn 0-3 år uden undervisning), familier med teenagere, bedsteforældre og medlemmer uden børn, der ønsker at dele hytter med andre medlemmer. Jo flere vi er, jo sjovere er det. 

 Hafjell lift.jpeg

Skiinstruktion og træning  

Der vil være undervisning i alpint skiløb og snowboard for alle fra 4 år om formiddagen i 3 timer af 5 dage, herunder også begynderundervisning for de mindste børn 4-6 år (ikke snowboard), som i starten vil foregår ved KIDS Knerten, som er børneområdet lige ved Hafjell Alpincentret i gå afstand fra Sørlia hytterne. Senere vil de kunne stå i de andre børneområder KIDS Mostertoppen og KIDS Gaia samt med god træning måske den blå piste ned fra toppen.

Der vil være fokus på at børn og unge får fuld undervisning, men det er muligt at undervisningen til voksne vil blive begrænset til f.eks. to dage afhængig af antal deltagere. Her vil man blive delt op efter niveau og interesse. Det er klubbens egne instruktører, der vil stå for undervisningen.

 

Hafjell undervisning billede.png


Forberedelse inden klubturen

Husk Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen  “Tilmeld hold”. 

Området, ophold og forplejning

Hafjell Alpinsenter er et af de mest populære skiområder i Norge, og ligger 15 km nord for Lillehammer 1. Området har 33 nedfarter og med sine godt og vel 50 kilometer pister, indtager Hafjell en 3. plads over Norges største skisportssteder. Dette alpine skiområde råder over gode lange pister, der fordeler sig ud over et godt udvalg af både grønne, blå, røde og sorte pister. Hafjell har Norges eneste gondolbane, som fungerer som omdrejningspunkt for hele anlægget. I skoven mellem pisterne ligger der gode og udfordrende terrænparker, der alle har forskellige forhindringer. 

Derudover er området også kendt for dets gode langenrens løjper

Vi skal bo i lejligheder - Alpin Apartment Sørlia, som ligger lige ud til pister og lifter. Der er ski in/out. Vi skal bo i 5-12 personers hytter. Hvis man kun er et par stykker, kan man komme sammen med andre i en større hytte. Vi har hytterne fra søndag kl. 16.00 til kør-selv og flyrejsende. Vi skal til gengæld være ude af alle hytterne kl. 10 om søndagen. Man koordinere selv indkøb og madlavning med dem, man bor i hytte med.

 

Lejlighederne har følgende:

Køkken

Bad og Toilet

Sauna

De store lejligheder har jazcosi ( 12 personer)

 

Vi har følgende hytter til rådighed:

  • Alpin Apartments Sørlia
  • 4x 4 pers. lejligheder
  • 5 x 8 pers. lejligheder
  • 3 x 12 pers. lejligheder
  • Totalt 92 sengepladser.

Vær opmærksom på man skal krydse et kort stykke af den røde/sorte piste, hvis man er på ski for at komme til Sølia hytterne, hvilket de fleste kan klare (der er altid andre KS medlemmer på vej hjem der giver en hånd). Er man utryg ved dette kan man tage den blå piste ned, og gå det korte stykke op ad stien til hytterne, hvilket er samme vej som vores begyndere benytter frem og tilbage til hytterne.

Skærmbillede20241008113514.png


Transport

Turen er baseret på kørselv transport, men der er også mulighed for at tage bussen til en meget fordelagtig pris.


Bus:    

Afrejse med bus lørdag aften den 8/2. Ankomst til Hafjell søndag morgen. Hjemrejse er søndag 

aften den 16/2, med hjemkomst mandag morgen den 17/2. Ophold i lejlighederne vil være fra 

søndag eftermiddag til efterfølgende søndag morgen. Der kan forekomme samkørsel med andre 

grupper. Ved mindst 45 busgæster tildeles gruppe egen bus. 

Bil:

Der er ca. 750 km. til Hafjell. I Norge er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man 

forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen. Ankomst i lejlighederne 

muligt fra søndag eftermiddag kl. 16.00. 


Priser

Beskrivelse

Priser (DKK)

Voksen, 16 år plus

Kr. 6.800,-

Ungdom 7-15 år

Kr. 6.500,-

Barn 4-6 år uden undervisning

Kr. 5.300,-

Barn 0-3 år uden egen seng

Kr.   600,-


Hvad er med i prisen?

Inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i priser

  • Ophold i delt værelse i 7 nætter 
  • 8 dages liftkort
  • KeyCard gebyr
  • slutrengøring
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Transport (tilkøb af bus er muligt)
  • Forplejning og Drikkevarer
  • Skileje
  • Sengelinne og håndklæder
  • Firsikring ud over Idrættens rejseforsikring.


Tilkøb

Beskrivelse

Priser

Bus Kbh.-Hafjell tur/retur

Kr. 1.300,-

Frikøbt seng/ ubenyttet seng i lejligheden

Kr. 3.700,-

Sengelinned og håndklæderKr.   150,-


Udstyr

Der kan opnås 10% på leje af udstyr, ved bestilling senest 65 dage før ankomst. Se priser her: https://www.hafjell.no/skiutleie-priser


Tilmelding og betalingsbetingelser.

Tilmelding:

Tilmeld dig/jer snarest muligt, da det er først-til-mølle-princippet, der gælder.  Tilmelding via klubmodul, hvor depositum på 1500,00 kr. vil blive opkrævet med betalingskort.

Man skal ved tilmelding angive om  ens barn ønsker at deltage i Snowboard eller alpin instruktion.  Man kan kun deltage i en af delene, og bookingen er gældende.

Restbeløb:

 Når depositummet er betalt vil turlederen senere invitere dig til et “nyt” event, hvor du vælger grundpriser og tilkøb, som betales som restbeløb i henhold til en angivet dato november/december. Her skal også oplyses om man ønsker ekstra liftkortdage ud over 6 dage.

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.  

Forbehold:

Der skal minimum være 45 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på Betingelser (ks-ski.dk)


Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.

Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. - Du og din familie er nemlig med til at skabe turen.

Turleder:

Mette Christensen Lund

Mail:

Mettechristiansenlund@gmail.com

Telefon:

20998505

Hilsen fra turleder:

Er du i tvivl om noget, så læs denne indbydelse igen. Har du derefter spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig pr. e-mail


Instruktøransvarlig:


Mail



Forsikringer og rejsegaranti

Er du medlem af en dansk skiklub registreret under Dansk Skiforbund, så har du automatisk en ansvarsforsikring gennem Idrættens Rejseforsikring, som alle skiklubmedlemmer automatisk får. 

Klubbens medlemmer er derfor omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen hos Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer

Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Ansvarlig for rejsearrangementet og teknisk arrangør:

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Københavns Skiklub. Københavns Skiklub varetager alene skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Københavns Skiklub udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart. Som følge af ovennævnte kan Københavns Skiklub på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS. Snowtravel Denmark ApS er medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr. 3292

VIGTIGT – al kommunikation med rejseselskabet , foregår udelukkende gennem KS-arrangør: Mette Lund – Dette er meget vigtigt for at undgå misforståelser.


Pistekort

Hafjell pistekort.jpg


Tilmeldte
26 /30
Tilmeldingsfrist
14.12.2024
Tidspunkt
09.02.2025 kl. 16.00 - 16.02.2025 kl. 23.55
Sted
Alpin Apartments Sørlia