Sníh, spousta z sníh*

En beretning fra en førstegangsarrangør med skiklubdebutanter til en ukendt destination

Gråvejr, sjap, liftkøer, brune hoteller, dårligt materiel, fulde efterskoleelever.

Fordommene står i kø, når man taler om skiområder i Østeuropa. Spindleruv hvadfornoget, er der sne nok, er det ikke bare gamle udtjente lifter, kan man få ordentlig mad?

Med dette i tankerne satte jeg mig for at arrangere en tur til Spindleruv Mlyn i Tjekkiet. Dels i et forsøg på at lave en billig og nem tur for medlemmerne af KS, 

dels for selv at tjekke, hvad Tjekkiet har at byde på. Vel er der ikke spektakulære toppe som i Alperne og flere hundrede kilometer pister. Vel skal man bruge lidt længere tid på at forklare, hvor man skal hen. Og vel skal man overbevise sig selv og skeptiske familiemedlemmer om, at stedet kan være lige så godt som så mange andre, blot der er sne og lifte.

Til gengæld skal man ikke køre så langt som til fx Østrig og stort set det samme som til Kvitfjell, som er det område med samme antal pister og langrendsdistancer.

 
 

Danskerområde

I samarbejde med det Jyllandsbaserede Jeres Skirejser fik jeg skruet et godt og billigt turkoncept sammen med bustransport, halvpension, fem dage på ski og den obligatoriske skiundervisning på 5x2 timer til et område, som viste sig at være lige så dansk i uge 7, som Wagrain er det i samme periode.

Selve området viste sig at overstige alle forventninger. Fremragende pister i forskellige sværhedsgrader, lige fra blå begynderløjper til en world-cup piste. Velpreparerede, brede, stejle, smalle og bløde pister igennem de dybe nåleskove. Skiliftene på samme standard som i resten af Europa. Sågar en lift med sædevarme og vindbeskyttelse var der. Tag den, Kvitfjell. Ikke mere trængsel i køerne og på pisterne, end man ser andre stederne.

Og så var sneen ligesom den sikkert har været andre steder i Alperne helt uovertruffen, og i modsætning til de kendte områder var vi stort set alene om den dybe sne, der funklede i frostvejret mellem de høje grantræer med tunge grene. Et velfungerende netværk af busser sørgede for transport mellem de to områder, som Spindleruv Mlyn består af. Selv en kælketur på 3-4 km fra grænsen til Polen ned til Spindl blev det til. Det kan næsten ikke være mere eksotisk.

Til gengæld var hotellet og dets forplejning ikke noget at skrive hjem over. Fulde efterskoleelever mødte vi også, men det gør man vel alle steder.

 
 
 
 
 

 

Langrend, oh langrend

Min plan var også at prøve langrendsområdet af. Hver morgen så man langrendsløbere klikke skiene på og drage ud i området, og hver eftermiddag så man dem komme hjem med brede og trætte smil på læben. Langrend er der masser af i Tjekkiet, og ligesom i Norge kan man komme godt rundt i området med både 

skovløjper i dalene og i de mere åbne vidder over trægrænsen. Vi fik ikke selv løbet på langrend, men der er klart potentiale for at flytte sin Vasaløbstræning sydpå fremfor nordpå.

Næste år er det min ambition at arrangere en tur til samme område eller naboområdet Cerna Hora / Janske Laske blot 30 km væk fra Spindl. Børneskiundervisningen kan ikke gøres bedre og billigere end i den lokale, dansksprogede skiskole, mens voksenundervisningen i alpin, telemark og evt. snowboard sagtens kan udføres af klubbens egne skiinstruktører. Og så skal vi have nogle langrendsløbere med. Mulighederne for langrend er simpelthen for gode,til at det skal have lov til at henligge i glemslen.

Blot skal hotellet et niveau højere op på kvalitetsskalaen, ligesom området er rigeligt stort til at man kan få udfordringer nok til et 7-dages liftkort. Så har vi den perfekte tur til omkring 7500 kr. og det halve for børne under 11 år. Hvem vil med næste år?

* Sne, masser af sne (på tjekkisk)


Seneste nyheder

Kommende events