Klubmodul henter siden
Teenage træning
2103
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.
Info

Onsdags Teenskiing 17:00 – 19:30 for de 13- 18 årige:

Kl. 17 onsdag eftermiddag mødes vi klar i løbesko ved foden af butikkens tag hvor vi varmer op med funktionel træning, herunder skirelaterede øvelser for balance og styrke.

Vi har udgangspunkt ved CopenHill og kører primært på ski. Dog kan enkelte onsdage blive afviklet uden ski hvor fokus vil være på anden træning, som løb, styrketræning eller alternativ træning. Vi har som udgangspunkt ikke afsat trænere til helt nybegyndere om onsdagen.

KS stiller, som udgangspunkt, 2 trænere til rådighed hver onsdag hvor fokus vil være på at skabe sammenhold i klubben, køre på ski med hinanden, have det sjovt og selvfølgelig forbedre skiteknikken.

Vi forsøger at tilrettelægge træningen for de ældste med fokus på instruktørforberedelse. Så går man med en lille drøm om engang at blive skiinstruktør, vil det være en god idé at træne med her. Der vil derfor både være alm. skiundervisning med fokus på teknik, men en gang imellem vil der også fokuseres lidt på skolesving eller et par gange med freestyle skikløb. Plus at man kan hjælpe til om lørdagen og afprøve at træne de helt små i klubben.

Hvis stemningen er for det kan vi spise sammen en gang om måneden.

Tilmelding:

Det kræver medlemskab af Københavns Skiklub at deltage og man skal betale den årlige ”holdbetaling” for at deltage i disse træninger. Begge opkræves i oktober.

Selve tilmeldingen til de enkelte træninger sker her via klubmodul.

Liftkort og udstyr:

Man skal selv sørge for sit liftkort. KS har lavet en aftale med CopenHill om en klippekortsordning på 10 x 2 timers skiløb til 1.120. Eller et familieårskort med op til 5 personer (2 voksne og deres 3 børn) for 5.000 plus forsikring.

For køb af liftkort skal man kontakte CopenHill direkte og informere dem om at man kommer fra Københavns Skiklub.

Udstyr er vigtigt på det grønne underlag. Sørg for at skiene er skarpe, de slides hurtigere på dette underlag og det yderst vigtigt med skarpe kanter her. KS har også en ordning med skisklib hos Steep&Deep på CopenHill. Her kan I også købe et klippekort.

Det er også her I kan leje andet skiudstyr.

Skriv til Per fra Steep&Deep på per@steep-deep.dk

Rabatkoden: KSCopenHill20 giver 20% på alm. Bestilling af liftkort samt skiudstyr. Rabatkoden virker kun ved bestilling online.

Læs mere
Aldersgruppe: 13-16 år

Kommende events