Klubmodul henter siden
Marcialonga, 2023
Der er desværre ikke flere ledige pladser
Der er plads på ventelisten. Du kan tilmelde dig, når du er logget ind

MARCIALONGA 2023

  

Et ambitiøst langrendsskiløb i Italien

18 pladser INKL. STARTNUMMER

Tilmeldingsfrist : 1. oktober 2022

Turbeskrivelse:
Denne tur er for både langdistanceløbere med erfaring fra f.eks. Birken og Vasa og alle andre langrendsentusiaster med lyst til at prøve kræfter med dette løb, som indgår i Worldloppet.

Du kan vælge mellem 70 km. og 45 km. klassisk stil.

KS har igennem 10 år arrangeret denne tur og tør godt love jer en hyggelig tur.

Turen tilbydes kun incl. startnummer, så hvis du vil med på denne tur, skal du ikke selv købe startnummer.

Hotel/lejligheder:
Vi bor på et hyggeligt familiehotel, Hotel Des Alpes i Soraga ca. 5 km. fra startområdet i Moena – enten i dobbelt- eller triple værelser. De sidst tilmeldte bor i hotellets lejlighed 600 m. fra hotellet, men med fællesspisning på hotellet.

Hotellet har swimmingpool og spaområde.

Fly:
Vi flyver med SAS fredag d. 27.1. kl. 8.25 til Milano/Malpensa med ankomst 10.30
Afg. fra Milano/Malpensa mandag d. 30.1. kl. 20.00 med ankomst Cph. kl. 22.05.

Bus:
Bussen samler os op i Milano og kører os først til Cavalese, hvor vi henter startnumre.

Det er en lang bustur, men andre flyrejsemål har været grundigt undersøgt og er af forskellige grunde ikke mulige.

Spisning:
Morgenmad og aftensmad for alle deltagere foregår på hotellet. Efter løbet er der festmiddag på hotellet.

Løbet:
Foregår søndag d. 29.1. Lørdag er der mulighed for at teste løjperne.

Pris og tilmelding:
Deltagerbetaling via klubmodul: kr. 6550

Beløbet dækker startnummer, fly incl. bagage og skibaggage, bus, hotel/lejlighed incl. morgenmad, aftensmad samt festmiddag.

Deltagere fra Holte Skiklub: Tilmelding og betaling til Bjarne.W.Rasmussen@outlook.dk

Frist for tilmelding: 1. oktober 2022

Turleder:
Mette Stampe
stampemette@yahoo.dk

Hvis aktuelt: COVID-19 FORANSTALTNINGER

Denne tur er arrangeret af KS og er ikke dækket af Rejsegarantifonden. Det er derfor vigtigt at du selv har styr på din rejseforsikring.

Udfordringerne med afbestilling, kan opstå i forbindelse med at Danmark har rejseforbud til Italien, men Italien ikke har indrejseforbud. Vi følger derfor udenrigsministeriets udmeldinger nøje.

Her er en oversigt over vigtige datoer i forhold til afbestilling:

Fra 28.10. hæfter vi med 10% af flybilletten og fra 27.12. med 100% (ca 2000 pr billet).

Depositum til hotellet betales sidst i november, og vil være tabt, hvis vi ikke får lov til at rejse til Italien

Startgebyr ca. 900 kr. refunderes kun hvis arrangøren gør det.

 
 
Tilmeldte
18 /18
Tilmeldingsfrist
01.10.2022
Tidspunkt
27.01.2023 kl. 08.00 - 30.01.2023 kl. 22.00
Sted
Moena, Italien
Pris
6550,00 kr.

Kommende events