Klubmodul henter siden
Alpendorf-Wagrain, Østrig, Uge 11, 2020
Tilmeldingsfrist er overskredet

Alpendorf-Wagrain, Østrig uge 11, 2020

Skitur til familier
lørdag 7. marts – lørdag 14. marts 2020

 
 

Vi tager denne gang til Alpendorf (hænger sammen med Wagrain) og skal bo på Danski’s klubhotel Rothirsch. Turen arrangeres i samarbejde med Danski.

Klubhotel Rothirsch 

I Alpendorf finder du Danski’s hyggelige Klubhotel Rothirsch. Hotellet ligger 50-75 meter fra liften og 25-50 meter nærmest blå piste. Hotellet har en god komfort (3 stjerner) med en hyggelig stemning med rummelige 2-6 pers. værelser, med enten balkon eller terrasse. Værelserne ligger både i en nyere og ældre del af hotellet. På hotellet er der endvidere wellness-område med 2 saunaer, dampbad og et hyggeligt legerum til de mindste. Der er parkerings-pladser foran hotellet og WiFi. Der er skiudlejning i kælderen, hvor der også er skiopbevaring og støvlevarmere. På hotellet finder du Danskis børnevenlige koncept SnowyClub og Pandaen Pingu, så der bliver arrangeret lidt underholdning for børnene.

Danske kokke og tjenere sørger hver morgen for en sund morgenbuffet og alle dage serveres en lækker 3-retters aftensmenu i restauranten. Lørdag er ankomst- og afrejsedag, hvor der serveres buffet og suppe til de senere ankomne flygæster. Børnene er der også tænkt på i denne sammenhæng, og der kokkereres en speciel børnemenu, så alle kan gå mætte fra bordet. 

 

Alpendorf-Wagrain         

Alpendorf er en del af Salzburger Sportwelt, som består af 350 sammenhængene pistekilometer. Overalt i området er der brede og familievenlige blå og røde pister – kun få sorte pister. Med et utal af små hytter fordelt rundt i området er det nemt at få tanket op i løbet af dagen på ski. Dit liftkort gælder både til Wagrain, Flachau, Kleinarl og Zauchensee - altså masser af områder at boltre dig på! Udover de 350 km pister i Salzburger Sportwelt dækker liftkortet yderligere ca. 500 km pister i hele Salzburgerland, bl.a. Schladming og Gasteinerdalen. I egen bil kommer man let til disse områder.

Alpendorf deler skiområde med det populære Wagrain – Der er der ofte færre mennesker på pisten og ved liften, simpelthen fordi der bor færre mennesker i byen. Men på mellem 15-25 minutter, alt efter skiniveau, kan du stå ved G-Link i Wagrain. Området er meget børnevenligt. I selve Alpendorf finder du primært hoteller, et par barer og restauranter samt et lille supermarked.

 

Skitræning/skiskole

Der vil være alpin skiskole om formiddagen for børnene i 5 dage. Der vil midt på ugen være en dag, hvor der ikke er træning og dermed mulighed for heldagsfamiliehygge. Herudover vil vi arbejde på at kunne tilbyde voksentræning med nogle forskellige workshops, (man kan deltage på 2 workshops) mod ekstra betaling kr. 800. Det er KS egne instruktører, der står for undervisningen. Alle børn der skal have skitræning, skal betale kr. 1.000 uanset alder og niveau.

 

Deltagere

Alle kan deltage på turen – uanset om man er nybegynder eller en god skiløber. Bedsteforældre er velkomne. Det er en forudsætning, at man er medlem af Københavns Skiklub.


Pris 

Prisen er inkl. hotel med ½ pension (morgen- og aftensmad) samt 6 dages liftkort.

 Såfremt I ikke kan finde jeres familiesammensætning, så kontakt mig, og jeg får regnet en pris til jer.
 
 Voksne Børn under 12 Børn 12-14  Pris 
 2 0 3 27000
 2 0 2 23700
 22 021900
 2 1 122900
 1 2 0 17600
 1 1 013200
 1 0 113700

Liftkort tillæg:                    7 dage           8 dage

  • Voksne:                       kr. 250,-         kr. 400,-        
  • Børn (6-16 år):            kr. 150,-         kr. 250,-        
  • Børn (0-5 år):              Gratis             Gratis

 

 

Transport

Transport er ikke inkl. i prisen. Det er muligt at arrangere fly eller bus, hvis man ikke vil køre selv.

  • Flypris inkl. transfer pr. person (begrænset antal pladser): kr. 2.500,- 
  • Skitransport t/r                                                                 kr.    449,-
  • Bustillæg pr. person:                                                        kr. 1.000,- 

  

Tilmelding og depositum

• Send tilmeldingen via klubmodul, hvor depositum indbetales og er 3.000 kr. per person (også gratister).

• Man skal logge på klubmodul per deltager dvs. hvert barn og hvert voksen skal registreres.

• Restbeløb indbetales ultimo december. Jeg udsender en opkrævning med eksakte beløb.

• Voksenundervisning – skal ske ved tilmelding på klubmodul og er bindende.

• Værelsesfordelingen sker efter overblik over antal deltagere og familiesammesætning.

• Tilmelding er efter først til mølle, da der er plads til 70 personer. 

Jeg ved godt det er en tung proces, kan du ikke huske dit password, så klik på Glemt Password, så får du alle i familiens brugernavne og passwords sendt til dig.

I er velkomne til at kontakte mig pr. e-mail på: christina.scharf.heinemann@gmail.com

I løbet af februar 2020 sendes der infobrev med praktiske oplysninger.



Tilmeldte
42 /80
Tilmeldingsfrist
01.02.2020
Tidspunkt
07.03.2020 kl. 12.00 - 14.03.2020 kl. 12.00
Sted
Alpendorf-Wagrain, Østrig

Kommende events