Klubmodul henter siden
Schladming, Østrig, Uge 7, 2020
Tilmeldingsfrist er overskredet

ØstrigSchladming 2020

Turen er udsolgt

Uge 7 - Ophold fra lørdag den 8. februar til lørdag den 15. februar 2020

  • Alpint 
  • Free style - vi få en freestyleinstruktør og snowboard instruktør med - hvis der er tilmeldninger nok
  • evt .Langrend 
 

Så går turen igen til Østrig og ” Hotel Neue Post”. Turen er målrettet familier med børn fra 6-18 år (skolebørn) og evt. deres bedsteforældre, men er naturligvis også for yngre og ældre søskende. Dog vil der ikke være skiskole for yngre børn.

Der vil være skiskole for børn i alderen 6-18 år. Vi forventer, at børnene kan stå lidt på ski i forvejen, dvs. at der vil ikke være vælte-løfte-skiskole for de helt små. De skal kunne stå på ski uden hjælpemidler. Igen år bliver der arrangeret alpinundervisning for alle voksne.. Man kan også deltage på turen, selvom man ikke har børn. Jo flere vi er, jo sjovere er det.


Skiområdet Schladming og ”by”

Hotel Neue Post er et 3-stjernet hotel med optimal beliggenhed. Hotellet er beliggende på gågaden i Schladming og med 400m til hovedliften. Værelserne er alle med bad, toilet, Sat-TV, safebox og telefon. Nogle med balkon. Der er værelser til 2-5 pers. Hotellet har 2 restauranter, hotelbar, reception og 220m2 wellness-område med saunaer, dampbad, massage- og aromadusche og stor tagterrasse m.m. Der er gratis WiFi på hele hotellet og skikælder med opvarmet ski og støvlerum. Hotellet er beliggende i gågadezonen, men der er adgang i bil til hotellet ved ankomst og afrejse.
 
Ophold inkluderer ophold med morgenmadsbuffet og 3-retters aftensbuffet med valgmulighed og salatbar. Schladming er en ret stor skisportsby med ca. 7.000 indbyggere. Hotellet er beliggende midt på byens bilfri gågade og her ligger også en stor del af byens butikker, supermarkeder og hyggelige restauranter, barer og caféer. Alpernes største afterskiing Tenne, ligger også i Schladming - lige ved Planai-liften.
 

Liftkort

Pisterne er beliggende i 745-2015 meters højde. På Dachstein-Gletscheren går skiløbet helt op i 2.700 m.o.h. Skiløbet foregår på de 4 bjerge Hauser-Kaibling, Planai, Hochwurzen og Reiteralm, samt på Dachstein gletscheren og har i alt 152 km. pister (46 km blå, 91 km rød, 15 km sort). Liftkortet dækker faktisk yderligere godt 600 km. pister i Salzburgerland regionen, altså over 750 km. på det liftkort der er inkluderet i prisen. 
 

Skiområdet

Skiområdet dækker 4 bjergtoppe, der alle er rigtig godt sammenhængende. Og da der i alt er 8 lifte som bringer op i området nede fra dalen, er skiløberne godt fordelt, med effektivt ski- og lift-”flow” til følge.

Planai-bjerget lige ved Schladming by, har flere gange været vært for alpint- World cup og VM, og har da også et ganske spektakulært målområde ved Planai, hvor flere 100 meter af den sorte piste er synlig fra målområdet. De 4 bjerge giver nogle rigtig gode ”udflugts”-muligheder til de andre delområder. F.eks. de mange bredde blå pister ved Hauser-Kaibling eller Chalet-/ hytte-områderne midt i skiområdet ved Reiteralm.
 
Hvis man søger snowparks, så finder man her den store SUPERpark i Planai-Hochwurzen området. 

Vigtigt – der er 4-500 meter til liften – med skibus – eller på gå ben eller egen bil.

Pister Totalt: 152 km. Blå pister: 46 km

Røde pister: 91 km Sorte pister: 15 km

 

Instruktion/skiskole

  • Der vil være skiskole - alpin, free style og snowboard - om formiddagen for børn i alderen fra 6-18 år
  • Der vil igen år være obligatorisk voksenundervisning samme tid børnenes skiundervisning. Dvs. 2 dage af 2 1/2 time,
  • Det er klubbens egne instruktører, der vil stå for undervisningen.
  • Vi vil PRØVE at lave grill arrangement/Picnic med bål /pølser. Samt andre sjove sociale arrangementer, evt. børnedisco med hjælp fra forældre.

Deltagere Alle kan deltage på turen, hvis man har et barn på mindst mellem 6 og 18 år med på turen. Det er en forudsætning, at man er medlem af København Skiklub.

Priser

  • Priserne gælder pr. person i værelse til 2-5 personer. ( et værelse til 6 personer)
  • Prisen inkluderer ophold med morgen- og aftensmad samt 6-dages liftkort. Prisen inkluderer også KeyCard-gebyr og turistskat. (Priserne er gældende for børn i alderen 2-18 år). Prisen inkluderer skiskole for børn (6-18 år).
  • 6-dages-liftkort til området

Man skal være 2 betalende voksne pr værelse.

 

  • Voksen : 9000 kr
  • Børn 6-13 år : 6700 kr
  • Ungdom 14-15 år : 7700 kr
  • Ungdom 16-18 år 7900 kr
  • Børn under 2 år er 500 kr
  • Enkeltværelse  9500 kr.

 

 Priser vedrørende liftkort for en ekstra dag (pr. dag): Voksen: 230 kr. Ungdom: 195 kr. Børn 6-15 år: 120 kr Børn 0-5 år: 75 kr.

 

Transport

Transporten foregår i egen biler eller med fly/bus. Ovenstående priser er baseret på transport i egen bil - Der er ca. 14 timers kørsel fra København til Schladming i bil (ca 1200 km)

Fællesfly : ca 3800kr incl ski (afgang lørdag)

Fælles bus . ca 2000 kr (afgang fredag ca kl  13)

 

Tilmelding og depositum

  • Du tilmelder dig via klubmodul, Du skal logge på med alle familiemedlemmer hver især, Hvis ikke du kan huske deres login oplysninger skal du klikke på glemt password i højrehjørne, så får du tilsendt brugernavn og password for hele familien
  • Send tilmeldingen snarest muligt, da det er først-til-mølle-princippet, der gælder. Der er kun 75 pladser
  • Depositum betales via klub modul og er 3000 kr. per person (også gratister) Husk at skrive dit navn ved indbetalingen
  • Resten betales ca. december.
  • Der sendes kun bekræftelse af tilmeldingen via e-mail. Endelig bekræftelse samt besked om ”værelsesfordeling” og anden praktisk information forventes udsendt primo februar.

Ved booking skal følgende oplyse:

Ønsker dit barn, at deltage i Alpint, snowboard eller free style undervisning

 

Spørgsmål?

Hvis du har nogle spørgsmål, må du gerne læse hele beskrivelsen en gang til. Har du stadig spørgsmål kan du skrive til mig på mette@familienlund.com
 
Vh Mette Lund 
Tilmeldte
45 /120
Tilmeldingsfrist
31.01.2020
Tidspunkt
08.02.2020 kl. 08.00 - 15.02.2020 kl. 08.00
Sted
Schladming, Østrig

Kommende events