Klubmodul henter siden
Kvitfjell, Norge, uge 15, 2020
Tilmeldingsfrist er overskredet

Familie påsketur til Kvittfjell

Turen er aflyst på grund af Corona
 

9.-13. april 2020 

 

Kvitfjell i påsken er et nyt koncpet i KS, hvor du bor på "Hotel", men du skal selv lave noget af maden, det gør at turen kan laves rigtig billigt i påsken. Vi håber, meget at denne tur kan blive en fast tradition som sæson afsluting. Så se at få tilmeldt dig :)

 Turen inkluderer

  • 14 timers skiskoleundervisning for børn (2 dage x 2,5 + 3 dage x 3 timer)
  • 4 nætters ophold på 4-pers. værelse.
  • Fuld forplejning på fællesrejse-manér (morgen-, middags- og aftensmad) dvs. man som deltager hjælper til i køkkenet en dag, hjælper med afrydning etc.
  • Det er tilladt selv at medbringe drikkevarer, så du kan få god rødvin til maden til danske priser (Hotellet sælger ikke drikkevarer)
  • Morgenmad ved ankomst
  • Turistskatter, lovpligtigt bidrag til rejsegarantifonden og udvidet ansvarsforsikring.
  • Turen er ikke tiltænkt børn under 5 år eller begyndere.
  • Slalomkonkurrence for børnene.  

Undervisning for børn + mulighed for voksen workshop

Der vil være daglig holdundervisning for børn. Der tilbydes som udgangspunkt ikke begynderundervisning eller skiskole for børn under 5 år. Voksen workshop 1 dage pr. ”niveau”. Der vil være 4 dage med forskellige temaer, hvor der vil være en instruktør afsat til de voksne. F.eks. let-øvet, carving for eksperter, bliv bedre på ski teknik-tricks. Der tilbydes ikke begynderundervisning eller skiskole for børn under 5 år.  

 

Transport

Transporten foregå i egne biler eller med fly/tog/båd. Der er ca. 10 timers i bil og/eller båd fra København og til Kvitfjell. Derudover går der en fjeldbus og tog fra Oslo Lufthavn mod Kvitfjeld Vi hjælper med formidling af samkørselaftaler, så man enten kan få fyldt bilen og få en co-driver eller man kan få et lift.

 

 

Ruby Hotel Kvitfjell

Med hotellets placering blot 20 meter fra bundstationen, hvorfra 4-stolsliften starter, er det vigtigste på plads på Ruby Hotel Kvitfjell. Området er et af de bedste i Norge, og vores skihotel er oprindeligt bygget til skiløbere og officials ved vinter-OL i 1994 – og er stadig officielt World Cup-hovedkvarter i Norge. Hotellet har 20 værelser der alle er opdelt i enheder af to og to således at to værelser deler bad og toilet. Der er 4 senge i alle værelser. Total 80 senge. Fællesrejser er Ruby Rejsers helt egen rejseform, hvor du som gæst er medansvarlig for en god skiferie. All inclusive rejser på Ruby Rejsers måde.

 

Madkoncept

På en fællesrejse laver man maden sammen. Alle kommer på madhold - normalt en dag på en uge. I resten af ugen nyder du de medrejsendes tryllerier i køkkenet. Ingen stuepige - du holder dit eget værelse og deltager i den fælles rengøring, så hotellet er rent og indbydende. Rammerne er afslappede og du kan altid lave en kop kakao, tage en mad, lave en lagkage eller bage en kage, når du kommer hjem fra skitur. Man medtager egne drikkevarer, hvilket er med til at give en billig skiferie i Norge. Der er dog kaffe, the, mælk og juice til morgenmad, og vand/ saftevand til frokost og aftensmad. Ruby Rejser har sørget for menuer, opskrifter og leverer råvarer. Ruby Rejsers koordinatorer sammensætter madgrupper og hjælper i gang. De fælles gøremål har åbenbare fordele. Fællesskabet er uformelt og gruppen finder hurtigt sammen, snakken går og skituren næste dag planlægges. På afrejsedagen skal eget værelse og fællesarealer rengøres, så det er klart til næste hold gæster.

 

Priser

Voksne: 2.700 kr

Børn (3-15 år): 2.200 kr

Spædbørn (0-2 år)  0 kr.

Liftkort: Voksen, 5 dage: kr. 1.500,-

Børn (7-15 år), 5 dage: kr. 1.100,-

Seniorer (65- år), 5 dage: kr. 1.100,-

Liftkor Børn under 7 år er gratis ved brug af hjelm.

Tillæg (pr. pers.) Sengelinned og håndklæder kr. 150,- (Betales kontant i Norge)

Priserne skal tillægges 75,- NOK for keycard. Betales på Kvitfjell ved afhentning af liftkort. Kvitfjell er, sammen med Hafjell, gået over til liftkortsystemet AXESS. Hvis du allerede har et AXESS keycard fra tidligere år, kan du bruge det og slippe for de 75,- NOK.

 

Vigtige informationer

Ophold er fra den 9. april til den 13. april. Der er mulighed for morgenmad ca. kl. 07.00 på ankomstdagen.
På hjemrejsedagen er der hermed også mulighed for at stå på ski. Check ud af værelser er senest kl. 11.00 på afrejsedagen. Alle gæster er velkommen til at lave madpakke til hjemrejsen.
 

Spørgsmål

 Har du nogle spørgsmål så kontakt Anders Olesen ao@skiers.dk
 
 
Tilmeldte
30 /40
Tilmeldingsfrist
11.03.2020
Tidspunkt
09.04.2020 kl. 08.00 - 13.04.2020 kl. 15.00
Sted
Kvitfjell, Norge

Kommende events