Klubmodul henter siden
Champoluc, Italien, Uge 1, 2020
Tilmeldingsfrist er overskredet
 
NYTÅRSTUR FOR ENTUSIASTISKE SKILØBERE TIL CHAMPOLUC I ITALIEN (UGE 1, 2020)
 
  • Har du lyst til at skåle nytåret ind på pisterne i Italien?
  • Har du lyst til at styrke dit skiløb?
  • Har du lyst til at være sammen med en flok af glade skientusiaster?
 
 - Så skal du overveje at tage med til Champoluc og starte det nye år med fart under skiene og i godt selskab.
 
Turen går til Hotel Cré Forné i Champoluc i Italien. Området er et af de smukkeste og mest velpræparerede skisportssteder i Europa. Skiløbet henvender sig især til skientusiaster og eventyrlystne, og der vil være gode muligheder for at variere mellem pistekørsel og offpiste, hvis man har lyst til at prøve det...og så skal vi ikke glemme den gode italiensk mad og wellness i smukke omgivelser.
 
 
HVEM ER TUREN FOR?
Vores fokus ligger på skiløbere, der har stået på ski før.
Turen er både for familier med børn/unge i alderen fra ca. 10 år og opefter, samt for par og solodeltagere. 
Der vil være skiskole for børn og skiworkshops for voksne. Denne bliver varetaget af vores egne instruktører.
Vær opmærksom på, at der ikke vil være begynderundervisning og vi tilbyder ikke skiskole for børn under den anviste alder.
 
Vi bestræber os på at sammensætte så homogene hold som overhovedet muligt og vores hold fordeler sig nogenlunde efter følgende struktur:
  • Børn 10-13 år kører røde pister, hvor vi træner skiglæde og teknik gennem leg og kørsel i meget varieret terræn.
  • Unge fra 14 til 18 år som kører rød/sort og som gerne vil blive bedre teknisk gennem varieret terræn, øvelser, lidt hop og leg i løs sne m.m.

  • Voksenhold A - for dig som kører sikkert blåt og er begyndt at få smag for røde pister. Her trænes teknik, tryghed og glæde ved skiløbet.
  • Voksenhold B - for dig som er på øvet/ekspertniveau med kontrol og god teknik. Her finpudser vi teknikken og udfordrer med vanskeligt underlag og terræn.
Der kan naturligvis komme ændringer alt efter gruppens sammensætning, så beskrivelserne er vejledende. 
 
  
HVOR SKAL VI BO?
Hotel Cré Forné ligger midt på pisten ved mellemstationen ca. 2.000 moh. og med ægte ski in/ski out. 
Hotellet har en stor panoramarestaurant, hvor maden indtages med udsigt over dalen.
Der er en hyggelig lounge til afterskihygge m.m. og så er der en lækker wellness afdeling med spa og sauna.
Køkkenet serverer italienske bjergspecialiteter.
Selvom hotellet ligger midt på bjerget vil det være mulighed for at komme til og fra byen, da gondolen går klokken 18.00, 19.30, 22.30 og 23.30. 
 
Hotellet har i alt 47 sengepladser fordelt på 11 x dobbeltværelser, 3 x 3 personers værelse og 4 x familie-værelser med plads til 4-5 personer. Alle værelser har toilet og bad.
 
Vi har, som udgangspunkt booket hele hotellet. Fordelingen af værelser sker via tilmeldingen og efter først-til-mølle princippet.
 
Se mere om hotellet på deres hjemmeside her
 
 
HVAD KOSTER DET?
Det er muligt enten at rejse med fly eller ved egen transport (kør-selv). Priserne er følgende:
 
I alt pr. person ved kør-selv kr. 10.595,-
I alt pr. person ved flytransport kr. 12.995,-
 
Prisen er bygget op af følgende elementer:
Basispris pr. pers. kr. 8.895,- (inkl. kr. 2.000,- som depositum)
KS skiundervisning m.m. pr. pers. kr. 2.000,-
Flytransport pr. pers. kr. 2.400,-
 
OBS. Hvis man ankommer i bil skal man være opmærksom på, at bilen skal parkeres nede i byen, og at bagagen vil blive fragtet op med hotellets snescooter.
 
Prisen inkluderer for alle:
  • Indlogering på Hotel Cré Fornét, Champoluc 
  • Morgenmad 6 dage 
  • Aftensmad 6 dage 
  • 6 dages liftkort 
  • Slutrengøring, Sengelinned + håndklæder 
  • Guideservice fra Nortlander Ski Tours
  • Skatter + afgifter
  • Skiundervisning med KS instruktører  
For tilkøb af flytransport indgår:
  • Fly t/r (KBH-TRN / TRN-KBH)
  • Transfer til og fra Torino lufthavn
Prisen inkluderer ikke:
Der kan opnås følgende rabatter:
  • Liftkort-rabat-Barn: (31-10-2011 / 28-04-2020), DKK -1.800, - 
  • Liftkort-rabat-Junior: (31-10-2005 / 30-10-2011), DKK -350, - 
 
HVORDAN TILMELDER JEG MIG?
Din tilmeldning foregår via klubmodul. Det er vigtigt, at hver deltager melder sig på enkeltevis. Det betyder, at hvis man er en familie, så skal man logge sig ind på hver person og tilmelde sig. Dette er desværre lidt besværligt, men det skyldes dels vores tilmeldingssystem og dels nogle krav om registrering, da vi er en forening.
 
Hvis man ikke er medlem af KS, skal man melde sig ind først. Det gøres via KS hjemmeside som du finder her.
 
Selve tilmeldingen foregår ved at:
  1. Du vælger din værelsestype (2v, 3v eller fam. v). Der indbetales kr. 2.000,- pr person ved valg af værelse, som samtidig er depositum for turen. Depositum tilbagebetales ikke ved evt. afmelding.
  2. Efterfølgende vælger du de øvrige betalinger som er relevante for dig. Frem til 1/9-20 bestemmer du selv, hvornår du vil indbetale restbeløbene. Ved tilmelding efter 1/9-20 indbetales det fulde beløb.  
Vi har råderetten over hotellet frem til 1/9-19
 
KONTAKTINFO
Turen arrangeres af Nikolaj Trautner (KS) i samarbejde Nortlander Ski Tour som tager sig af alt det tekniske vedr. turen. Ved tilmelding vil man modtage rejsebevis 1-2 uger før afrejse.
 
Du kan få mere at vide om turen ved at skrive til Nikolaj Trautner på
nikolaj@trautner.nu
mobil +45 3110 1441
 
 
 
Tilmeldte
0 /45
Tilmeldingsfrist
31.08.2019
Tidspunkt
28.12.2019 kl. 08.00 - 04.01.2020 kl. 08.00
Sted
Champoluc, Italien

Kommende events