Klubmodul henter siden
Vålådalen, Sverige, Uge 16, 2019
Opret en profil eller log ind
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

 

Påske-langrend med skøjt og skiskydning!

Har du lyst til en sidste skitur inden foråret for alvor starter?! Og måske også snuse lidt til både skøjt og skiskydning? Så skal du tage med på denne åbne tur, hvor du får 5 næste fulde skidage og bekvem direkte transport med nattog.

Svenske Vålådalen Fjällstation er kendt for både sit gode køkken og for en meget høj grad af snesikkerhed både i starten og ikke mindst i slutningen af skisæsonen.

Hvis det lyder tiltalende, og du måske samtidig har lyst til at prøve at stifte nærmere bekendtskab med skøjt og/ eller skiskydning, så er det her lige turen for dig!

Påsken falder ret sent i år, men Vålådalen har traditionelt gode skispor helt frem til starten/ midten af maj måned. Ikke mindst oppe på fjeldløjperne og på deres stadionløjper, hvor der siden midten af oktober har ligget en god base af kunstsne.

Også alpint og børnevenligt

Vålådalen er også et oplagt sted for eksempelvis børnefamilien, der måske gerne vil prøve lidt kræfter med alpint skiløb. Vålådalen har nemlig sin egen lille alpinbakke lige ved siden af fjeldstationen. Og liftkortet er gratis, når man bor på fjeldstationen!

Bare 8 kilometer væk ligger det meget habile alpinanlæg Trillevallen. Man kan bestille individuel transport frem og tilbage fra Vålådalen mod et lille gebyr per person.

Dagsprogram

Turen arrangeres i et samarbejde mellem Københavns Skiklub og BallerupBiatlon, så der vil være flere muligheder for at deltage i intro-træninger til både skøjt og skiskydning med kyndige instruktører. Det præcise dagsprogram vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt, når antallet af deltagere er kendt.

Turen er åben for alle, der er medlemmer af en skiklub under Danmarks Skiforbund.

Sidste tilmeldings- og betalingsfrist

Tirsdag den 26. marts via Københavns Skiklubs hjemmeside!

Pris

Voksne: 4850,-

Børn (6 - 15 år): 3650,-


Prisen inkluderer:  transport tur/retur med liggevogn fra Malmø station (non-stop), 4 overnatninger på Vålådalen Fjällstation med fuldpension og 3-retters menu hver aften inkluderet, 5 dage på ski, gratis liftkort til Vålådalens Fjällstations egen børnevenlige liftbakke (750 meter lang). Derudover er der fri adgang til centrets store sportshal, træningscenter og øvrige faciliteter.

Rejseplanen er:

Lørdag den 13. april kl. 16.30, Afgang fra Malmø Station med Snälltåget med liggepladser i 6 mands-kupéer. Ankomst næste morgen kl. 7 til Undersåker Station, hvor vi bliver hentet af personalet fra Vålådalen Fjällstation og transporteret det sidste stykke.

Hjemrejsen sker torsdag den 18. april klokken 16.30 fra Undersåker station med Snälltåget. Hjemkomst til Malmø station fredag den 19. april klokken 09:00 (lidt senere pga. sporarbejde i Sverige). På den måde er man hjemme i tiden til eventuelle andre arrangementer i selve påskedagene.

Tilmeldte
1 /25
Tilmeldingsfrist
26.03.2019
Tidspunkt
13.04.2019 kl. 08.00 - 19.04.2019 kl. 08.00
Sted
Vålådalen, Sverige
Voksen, fyldt 15 år
Barn, under 15
Total
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'

Seneste nyheder

Kommende events