Klubmodul henter siden
Gålå, Norge, Uge 52, 2018
Tilmeldingsfrist er overskredet
 
 
 

Nytårstur til Gålå

Langrendstur for alle 27.12.2018 - 02.01.2019

For femte år i træk arrangerer KS en nytårstur til Gålå. Gålå er et meget snesikkert (930 m.o.h.) og et attraktivt langrendsområde, med sine 230 km løjper samt 630 km i hele »Per Gynts Rike«, bl.a. den berømte Peer Gynts tur på 87 km rundt til Wadahl, Espedal, Fefor, Kvittfjel og Gausdal. Der præpareres til både klassisk og skøjt. Terrænet er dels højfjeld og dels gran- og birkeskov. Der er 5 km lysløjpe og tilhørende skiskydningsstadion i nærheden. Der er også muligheder for alpin skisport med 15 nedfarter, primært grønne og blå. Der er alpin børneskiskole.

Indkvartering:

Lejlighederne ligger lige ved skiløjperne. De er generelt ret små, men der er fællesrum med plads til ca. 100 personer. Man står selv for kost. Der er handel og supermarked i Gålå. Nytårsaften arrangeres der fællesspisning for interesserede. Der er sauna og smørestald i kælderen.

Lige neden for lejlighederne ligger Wadahl Høgfjellshotell www.wadahl.no, hvor vi kan benytte faciliteterne, mod ekstra betaling for svømmebassinet.

Instruktion:

Holdinstruktion/træning 4 x ½ dag indgår i prisen. Vi vil forsøge at lave så mange fælles aktiviteter som muligt, da vokse og børn ofte har de samme udfordringer, men forskellige måder at tilgå dem på.

Pris:
Voksne: 3200 kr
Børn: 2200 kr
Fællestransport fra Gardermoen: 800 kr. per person

Rejseform • Kør-selv til Gålå, eller fly + bus fra / til Gardermoen:

Udrejse: Du booker selv fly 27/12-2018, så du er klar til busafgang fra Gardermoen kl 10:30. Med ca. 3½ time i bus rammer vi Gålå ved 14 tiden, og man kan lige nå at leje ski eller tage sig en tur om eftermiddagen.

Hjemrejse med bus 2. januar 2019 kl. 8.00. Ankomst Gardermoen ca. kl 12.00. Book fly tidligst 13.30.

Tilmelding og betaling www.ks-ski.dk ... senest 14. november. Angiv alder, skiniveau (begynder, medium, øvet) samt ønske om hvem du gerne vil dele lejlighed med. Børn under 4 år sover i ekstra barneseng. Flybillet betaler du selv. Alle andre priser finder du på Klubmodulet. Yderligere information vil fremkomme senere.

Turarrangør Marie-Louise Pade Hansen

Email: latinpade@hotmail.comMobil: 61 99 02 49

Tilmeldte
20 /26
Tilmeldingsfrist
24.12.2018
Tidspunkt
27.12.2018 kl. 08.00 - 02.01.2019 kl. 12.00
Sted
Gålå, Norge

Kommende events