
D. 7-8 november er der udlejningsweekend i børne langrendsski udlejningen. Alle der kommer skal have reserveret tid på forhånd, så vi ikke får trafikkaos og lange køer.
Det er muligt for alle medlemmer af Københavns skiklub at leje langrends- og rulleski udstyr til børn og unge. Der findes ca. 200 par ski, både klassisk og skøjt, fra 100 cm til 205 cm og støvler fra str. 26 til str. 47. Derudover har vi også ca. 15 par rulleski fordelt på klassisk og skøjt.
Du lejer som udgangspunkt en pakke (ski, støvler og stave), men du kan selv vælge hvor meget udstyr du ønsker. Det koster 250 kr. at leje udstyr. Når I lejer jeres udstyr har i det en hel skisæson. Når i er færdige med det skal skiene renses fri for evt. voks og klister, så de er klar til næste sæson. Hvis det vurderes af udlejningen at ski/stave ikke er god stand vil der opkræves et gebyr på 100 kr. Ved evt. knækkede stave opkræves et gebyr på 100 kr. til indkøb af ny stave.
Ved spørgsmål skrives til skiudlejningen på ks.udlejning@gmail.com.
Særligt om leje af rulleski udstyr til Børn & unge:
Rulleski udstyr kan lejes for en halvt år ad gangen. Dette koster 250 kr og inkluderer både rulleski, støvler og stave og dette opkræves halvårligt. Alle stave har som udgangspunkt stavspidser til sne på. I er velkommen til at skifte til rulleskispidser, men stavene skal leveres tilbage med stavspidser til sne på. Ved en knækket stav opkræves et gebyr på 100 kr. til indkøb af nye stave.
