Uge 7, Myrkdalen, Norge, Alpint, Offpiste & Snowbaord
Klubtur til Norges pudderparadis
Turen er under planlægning, hvorfor teksten vil blive opdateret, herunder priser
Drømmer du om storslåede udsigter og uberørte, sneklædte bjergsider? Elsker du at få pulsen op og fortjene hvert et sving på vejen ned? Er du klar til at udfordre dig selv og tage dit skiløb til det næste niveau? Måske imens resten af familien deltager på almindelig teknikhold?
Myrkdalen er det dejligste sted for alle os, der kan lide blød sne og dejlige pister. Typisk sner det godt i løbet af ugen, da Myrkdalen ligger tæt ved fjorden.
Her er ikke så koldt og børnene har hurtigt nemt ved at finde rundt.
Der er pister til både begyndere og øvede. Pistekortet ser lille ud, men da offpisten er nem tilgængelig føles området meget stort. Har man mod på at gå en lille tur, ligger der mange muligheder. Vi arrangerer guidede ture ud i offpisten.
Her er også funslopes og parker på flere niveauer. Om aftenen er der farvet lys på begynderbakken og i skoven, samt aftenkørsel i parken og den ene pist ved hotellet.
Vi opretter også snowboardhold. Ved nok tilmeldinger bliver det med instruktion og ellers social kørsel. Det er et oplagt sted at stå på snowboard, da pisterne sjældent er så hårde.
Turen er for familier og solorejsende. Her er mulighed for at prøve offpisten for første gang eller som øvet.


