La Transju 2027 uge 6 fra torsdag 11. februar til søndag 14.februar
Det franske Worldloppet-løb La Transjurassienne - 16 pladser inklusiv startnummer -
Turen er under planlægning, hvorfor uddybende tekst er på vej samt den endelige pris, som vi forventer bliver omkring 6.850 Kr.
Turbeskrivelse og deltagere
Klubtur til La Transju, hvor vi deltager i det franske Worldloppetløb i februar er baseret på fly med SAS Grouptravel og et hotel i Les Rousses samt tog fra Geneve Lufthavn til en by 6 km fra Les Rousses, hvor der går skibus mellem de to byer. Hotellet er med indkvartering i dobbeltværelser og med halvpension. Priser er inklusiv startnumre og drikkevarer til festmiddagen.
Vi har tilmeldingsfrist hos SAS er den 10. november, hvor vi skal have mindst 10 tilmeldinger for at beholde gruppebilletten. For hotellet gælder sammetilmeldingsfrist.
Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
Information kommer.
Området, ophold og forplejning
Information kommer.
Transport
Vi flyver på sportsgruppebillet med SAS torsdag morgen den 11. februar til Genéve (GVA) . Mødetid i Kastrup Lufthavn er kl. (tid på vej) med flyafgang kl. 7:00.
Afgang fra Genéve (GVA) kl. 20:10 søndag aften den 14. februar med ankomst til Kastrup Lufthavn kl. 22:15.
Mere information om transporten på vej
Pris og tilmelding
Grundpriser (kan blive justeret, da turen er under planlægning)
Beskrivelse | Pris (DKK) |
Voksen | 6.850,00 |
Hvad er med i prisen? (kan blive justeret, da turen er under planlægning)
Inkluderet i prisen | Ikke inkluderet i prisen |
Startnummer til løbet Fly inkl. indchecket bagage og skibagage Transferbus Hotel/lejlighed inkl. morgenmad og aftensmad Adgang til hotellets spa-afdeling Drink i baren inden festmiddagen Festmiddag efter løbet
|
|
Udstyrsleje
Det forventes at man selv har skiudstyr med, hvorfor der ikke er information om udstyrsleje.
Tilmelding og betalingsbetingelser
| Tilmelding: | Du skal være medlem af klubben og logge ind for at gennemføre betalingen. Ved tilmelding kan man tilmelde sig individuelt eller flere medlemmer fra samme familie abonnement samlet, hvilket sker via en indkøbskurv, som følger (Selv om du kun er én person, er processen den samme);
- Gå ned i bunden af dette event, og vælg den person, du vil starte med at tilmelde (Første felt "Hvem skal tilmeldes?" i tilmeldingsområdet).
- Udfyld tvungne felter (f.eks. grundprisen) og de frivillige felter som du har behov for at udfyld og tryk på "tilføj til kurv" ud for personnavnet (den du har valgt). Vigtigt at turlederen får alle tilkøb og oplysninger ved den første tilmelding.
- Vælg den næste person i dropdown-menuen med familienavne, og gentag processen.
- Når alle er tilmeldte, udfylder du eventuelle kommentarer og accepterer betingelser mv.
- Herefter går du til betaling og kan nu betale for alle i familien på en gang.
På nogle ture betaler du det fulde beløb med det samme, og dermed er det vanskeligt at komme med rettelser. På andre ture skal du kun betale depositum og vil så få et link med restbeløbet på et senere tidspunkt.
|
Restbeløb: | Information om depositum og restbeløb på vej |
Afbestilling: | Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. |
Forbehold: | Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser. |
Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.
Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. - Du og din familie er nemlig med til at skabe turen.
Turleder: | Rie Olsen |
Mail: | rie.olsen@gmail.com |
Telefon: | 40 11 91 49 |
Turleder:
| Skriv til mig hvis du ønsker mere information om klubturen eller selv løbet
|
Forberedelse inden klubturen
Husk at Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden klubturen. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen “Tilmeld hold”.
Forsikringer og rejsegaranti
Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen hos Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer
Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.
Turen arrangeres direkte af Københavns Skiklub, og er derfor ikke dækket af Rejsegarantifonden.
Løbskort