Klubmodul henter siden
2027 uge 12, Åre, Svrige m/tog, Flere dicipliner

Bred påsketur til Åre/Bjørnen i uge 13

 Tag toget fra Malmø lørdag den 23/3 - Kom udhvilet til Åre. Hjemrejse søndag 31/3 - Alpint, snowboard og langrend

Turen er under planlægning, hvorfor teksten skal omskrives og priserne er på vej.


Turbeskrivelse og deltagere

Denne tur går til Åre–Björnen med direkte adgang til Åre området og langrends løjper lige udenfor døren. Ankom udhvilet, højt mod nord hos den gode sne.

På denne tur er der mulighed for at vælge hele 8 dage på ski, hvis du vil have fuld valuta for pengene. Dette er en tur for både individuelle skiløbere, par og familier.

Åre er uden tvivl det skisportssted i Norden, der kommer tættest på terrænet i Alperne. Med sine 100 nedfarter og 42 lifter er her rigeligt med udfordringer til alle skiløbere – både dem med masser af kilometer skiløb i benene, og dem der kun har været på ski få gange før. 

Vi stiger på ”Snälltoget” på Malmø station enten lørdag eftermiddag og hygger os i kupéerne og i tog-restauranten. Næste morgen (søndag) er vi i sneen! Man skal selv sørge for billet til Malmø station. På hjemrejsedagen stiger vi på toget sidst på eftermiddagen, og er hjemme tidligt mandag morgen.  Turen laves i samarbejde med Skiklubben Hareskov

Turens fokus: Bred klubture for par, individuelle skiløbere og familier med børn fra 4 år. Alle niveauer fra begynder til ekspert og instruktør niveau kan deltage på turen.


 

Skiinstruktion og træning  

Generelt:

Der gives alpin undervisning til børn fra 4 år. Niveau fra begyndere til erfarne, og voksen fra letøvet til ekspert. Skilifterne er åbne fra 9.00-16.30.  Der er afterski hver dag med aktiviteter for børn, unge og voksne (bakken ved afterski er åben til kl 18.00) og hygge med klub-venner i de hytter og lejligheder om aftenen.

Langrend:

Der er snesikker langrend i vindstille skovterræn. Ruter fra 1 km – 15 med forskellig sværhedsgrad. Man kan kombinere forskellige stistrækninger for at variere sit skiløb og skabe sin helt egen variant. Oplyst hver dag kl. 07.00-22.00. Præpareres hver dag kl. 05.00-09.00


Der vil være skiskole i alt 5 dage a 3 timer. Skiskole tilbydes fra 4 år med mere end 1 dags erfaring (som du kan få på Copenhill i København). Der er indlagt fælles afterski alle dage og vi tilskynder masser af sociale aktiviteter mellem både voksne og børn.

Hafjell undervisning billede.png

 

 

Forberedelse inden klubturen

Husk Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen  “Tilmeld hold”. Til denne tur kan vi tilbyde begyndertræning på Copenhill for alpine deltagere, og rulleskitræning for langrens, hvilket dog også er godt for kondition og balance for alpine deltagere.


Området, ophold og forplejning

Åre´s skiområder strækker sig fra Björnen i øst, via centrale Åre til Duved i vest og er centrum for Skandinaviens mest internationale og største skisportssted – alt i Åre handler om at stå på ski. Her har flere gange været afholdt World Cup. Området har en højdeforskel på 890 meter og strækker sig fra 387 til 1277 meter over havet. Det er totalt 75 km pister og 30 lifte som giver adgang til 100 forskellige løjper. Duved er et selvstændigt skiområde, mens Åre by og Åre Björnen hænger sammen. Liftkortet gælder for alle tre områder.


Her findes også et godt langrendsområde med en total længde på ca. 15 km og er delt ind i tre løjper: grøn, blå og rød. Den grønne løjpe er 2,5 km lang og passer for nybegyndere og familier med barn. Den blå løjpe er 7,5 km lang og passer for de som har lit erfaring med langrend. Den røde løjpe er den længste af de tre, med en længde på 5 km, og passer for mere erfarne skiløbere. Det er også mulig at koble sig til andre løjper fra Bjørnenen, inkludert løjper som går til Tegefjäll og Duved


I åre findes moderne shoppingmuligheder, et stort udbud af restauranter og et pulserende natteliv. Vi bor i “Björnen”, der huser det bedste børne skiområde, og som turlederen har god erfaring med. Fra Björnen er der direkte adgang til pisterne i Åre (uden skibus)

Vi bor meget centralt 100-200m fra liften i lejligheder (Ekkoren, Renen, Vargan, Ripan m.fl. ), hvor vi hver især står for madlavningen. Lejlighederne varierer i str. til 3-12 pers. Der er mulighed for at booke friplads i lejlighed og i togkupéen. Der er inkluderet slutrengøring og sengelinned/ håndklæder i alle lejligheder. Brugsartikler som viskestykker, karklude, opvaskebørste, opvaske-tabs, toiletpapir, etc. skal medbringes. Ved afrejse afleveres lejligheden ryddeligt, køkkenet skal være rengjort, affald skal være båret ud og opvaskemaskine skal være tømt.

Vi har først adgang til lejlighederne søndag eftermiddag og skal forlade lejlighederne igen på afrejsedagen, senest kl. 10.00. Både på ankomst—og afrejsedag, bliver der sørget for fælles bagageopbevaring (på eget ansvar).

Lille supermarkedet er lige rundt om hjørnet. Internetbestilling og levering er mulig fra større ICA-supermarked.

De store lejligheder med plads til 10-12 personer har mere luksus. Med 2 eller flere personer bor man i eget værelse og deler fælles faciliteter med mere luksus. Hvis man rejser alene kan seng frikøbes og man får eget værelser. Derfor tilbyder vi som nyt i år at koordinere tilmeldingen til disse lejligheder, så man tidligt og senest i løbet af december ved hvem der bor sammen inden endelig tilmelding.

 

 

  Åre udsigt.jpg


Transport

På denne tur tilbydes mulighed for togtransport eller transport i egen bil.


Tog:

Herunder er der tale om cirkatider, men det nøjagtige tidspunkt vil fremgå tydeligt af billetten.

Udrejse lørdag: Malmö kl. 16.35 med ankomst dagen efter kl. 07.35 i Åre.

Hjemrejse søndag: Kl. 16.40 med ankomst mandag kl. 07.15 Malmö

Man skal selv komme til Malmö C.

Vi er fordelt i 6 personers kupéer med sidde-/liggeplads inkl. lagen, pude og tæppe.

Inkluderet i turen er morgenmad på toget. t/r. En morgenmadspakke består af brød, smør, ost, yoghurt, juice samt kaffe, te eller varm chokolade.

Fra stationen i Åre og frem til Åre/Björnen er der inkluderet transferbus t/r.


Bil:    

Der er ca. 1.090 km. til Åre. I Sverige er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder i bilen.


Priser

Pris pr pers. ved ophold i delt lejlighed

Beskrivelse

Priser

Grundpris (registres på alle)

Kr. 9.700,-

Børn/unge 7-17 år liftkort rabat (fratrækkes)

Kr. 400,-

Børn 4-6 år liftkort rabat (fratrækkes)

Kr. 2.200,-

Børn 0-3 år Liftkort rabat (fratrækkes)Kr. 2.500,-

Børn 0-3 år Rabat for ingen undervisning og ikke egen seng (fratrækkes også)

Kr. 2.200,-


Hvad er med i prisen?

Inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i priser

  • Togtransport inkl. skitransport og morgenmad t/r 
  • Transfer mellem Åre st. og Björnene t/r. 
  • Ophold i delt lejlighed i 7 nætter (uden forplejning). 
  • 8 dages skipass  
  • KeyCard gebyr 
  • Skiinstruktion 
  • Slutrengøring 
  • Sengelinned og håndklæder 
  • Alle turistskatter og afgifter 
  • Bidrag til rejsegarantifonden 
  • Forplejning 

  • Drikkevarer

  • Skileje


Tilkøb og rabat

Beskrivelse

Priser

Frikøbt seng i lejlighed (pr. seng)

Kr. 2.700,-

Frikøbt plads i Kupé til 6 personer

Kr. 2.000,-

Egen transport (rabat)

Kr. 2.000,-
Fravalg skipas (voksen)Kr. 2.200,-


Udstyr

Vi har et samarbejde med SkiStar’s skiudlejningen, der giver gode rabatter til klubbens medlemmer. Der vil være minimum 15% besparelse i forhold til normalprisen i butikken. Bestilling skal blot være foretaget via nedenstående link og senest 48 timer før ankomst.

Aftalen om udstyrsleje er mellem den enkelte bestiller og SkiStar. Det er muligt at ændre det lejede udstyr til anden udstyrsgruppe. Differencen afregnes direkte i butikken. 

Adresse til nærmeste udlejningsbutik: SkiStar Shop Åre Björnen

Bestillingslink til SkiStar udlejning: https://www.skistar.com/da/online-booking/Rental


Tilmelding og betalingsbetingelser.


Tilmelding:

Du skal være medlem af klubben og logget ind for at kunne gennemføre tilmeldingen, hvilket gælder alle i familien. Tilmeldingen her på siden er første registrering, så klubben hele tiden har overblikket og kan kommunikere direkte med egne medlemmer, der deltager på denne tur. Ved tilmelding via nedenstående link direkte rejsebureauet Snnowtravel betaler du et depositum på kr. 2.500, og her vælger du også de øvrige priser;


https://snowtravel.travelize24.com/booking-trin-2?ps=U12%2D27%5FAre%5FKS%5FTog


På Snowtravel ApS´s bookingportal bliver du guidet gennem tilmeldingsprocessen og betaler med betalingskort eller bankoverførsel. Kontakt info@snowtravel.dk for spørgsmål til booking/betaling

Restbeløb:

Restbetaling skal ske senest 15. januar 2027. Hvis betalingsfristen overskrides, annulleres bestillingen og depositum vil gå tabt. Betaling sker via link til ”mine bookinger”, som bestiller har modtaget med Bookingbekræftelsen pr. mail. Der kan betales med kort og bankoverførsel.

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes (læs mere om forsikring herunder).

Forbehold:

Der skal minimum være 80 deltagere for, at turen gennemføres (de to klubber til sammen). Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutaudsving, brændstofstigninger m.v. 

Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.

Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. - Du og din familie er nemlig med til at skabe turen.

Turleder:


Sten Skjoldborg

Sten er skiiInstruktør siden 1989 med mange undervisningsuger og efterudannelser i rygsækken samt stået for koordinering af undervisning på rigtig mange klubture. Sten er også klubben administrationschef, hvilet foregår hjemmefra, hvor han deler dagligdagen sammen med den Finske Lapphund Aura.


Turen laves i samarbejde med Skiklubben Hareskov, hvor Susanne Bruun og Christian Hage er turledere.

Mail:

admin@ks-ski.dk


Telefon:


Turleder




Instruktøransvarlig:





Forsikringer og rejsegaranti

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen hos 
Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer

Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292. Alle henvendelser skal ske via turarrangøren fra klubben


Pistekort


Vi har benyttet billeder fra Homepage - Creative CommonsCreative Commons i henhold til licensaftale oplyst af Skistar på deres presseområde: CC BY-NC-ND 2.0 Deed | Attribution-NonCommercial-NoDerivs 2.0 Generic | Creative Commons



Tilmeldte
0 /50
Tilmeldingsfrist
15.01.2027
Åbner 25.09.2026
Tidspunkt
20.03.2027 kl. 15.00 - 29.03.2027 kl. 07.00
Sted
Åre, Bjørnen
Pris
0,00 kr.
Du kan efterfølgende selv rette eller afmelde din tilmelding på hjemmesiden.