Klubmodul henter siden
2027 Uge 7, Hafjell, Norge, alpint
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Uge 7 – Hafjell Norge, Lillehammer område, Alpint skiløb 

 14/2 til  21/2 2027


Turbeskrivelse og deltagere

Turen til Hafjell, Norge er for ALLE, herunder familier med børn 3-17 år (børn 0-2 år uden undervisning), familier med teenagere, bedsteforældre og medlemmer uden børn, der ønsker at dele lejlighed/hytte med andre medlemmer. Jo flere vi er, jo sjovere er det. 


 Hafjell lift.jpeg

Skiinstruktion og træning  


Der vil være undervisning i alpint skiløb for alle fra 3 år om formiddagen i 3 timer af 5 dage, herunder også begynderundervisning for de mindste børn 3-6 år, som i starten vil foregår ved oppe ved børneområder KIDS Mostertoppen lige ved toppen af gondolliften (Favn). Gondolliften er starter Hafjell Alpincentret, som er i gå afstand fra Sørlia hytterne. Senere vil de måske kunne køre over til børneområdet KIDS Gaia, og med god træning måske den blå piste ned fra toppen og helt ned til bunden af liften, hvor vi starter om morgen.

Der vil være fokus på at børn og unge får fuld undervisning, men det er muligt at undervisningen til voksne vil blive begrænset til f.eks. 2-3 dage afhængig af antal deltagere og spredning på niveau. Det er klubbens egne instruktører, der vil stå for undervisningen.

Du kan vælge at køre selv, men husk en klubtur starter bedst sammen i bussen, som er dagskørsel til Hafjell af hensyn til vores børn! 

Hafjell undervisning billede.png


Forberedelse inden klubturen

Husk Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen  “Tilmeld hold”. 


Området, ophold og forplejning

Hafjell Alpinsenter er et af de mest populære skiområder i Norge, og ligger 15 km nord for Lillehammer 1. Området har 33 nedfarter og med sine godt og vel 50 kilometer pister, indtager Hafjell en 3. plads over Norges største skisportssteder. Dette alpine skiområde råder over gode lange pister, der fordeler sig ud over et godt udvalg af både grønne, blå, røde og sorte pister. Hafjell har Norges eneste gondolbane, som fungerer som omdrejningspunkt for hele anlægget. I skoven mellem pisterne ligger der gode og udfordrende terrænparker, der alle har forskellige forhindringer. 

Derudover er området også kendt for dets gode langrendsløjper

Vi skal bo i lejligheder - Alpin Apartment Sørlia, som ligger lige ud til pister og lifter. Der er ski in/out. Vi skal bo i 4-8-10-12 personers hytter. Hvis man kun er et par stykker, kan man komme sammen med andre i en større hytte. Vi har hytterne fra søndag kl. 16.00 til kør-selv og flyrejsende. Vi skal til gengæld være ude af alle hytterne kl. 10 om søndagen. Man koordinere selv indkøb og madlavning med dem, man bor i hytte med.

 

Lejlighederne har følgende:

Køkken

Bad og Toilet

Sauna

De store lejligheder har jazcosi ( 12 personer)

 

Vi har følgende hytter til rådighed i Alpin Apartments Sølia:

  • 2 x 4-sengs lejligheder
  • 2 x 8-sengs lejligheder
  • 1x 10-sengs lejligheder
  • 2x 12-sengs lejligheder

Totalt 58 sengepladser.

Vær opmærksom på man skal krydse et kort stykke af den røde piste, hvis man er på ski for at komme til Sølia hytterne, hvilket de fleste kan klare (der er altid andre KS medlemmer på vej hjem der giver en hånd). Er man utryg ved dette kan man tage den blå piste ned, og gå det korte stykke op ad stien til hytterne, hvilket er samme vej som vores begyndere benytter frem og tilbage til hytterne.

Skærmbillede20241008113514.png


Transport

Prisen er beregnet på kør selv transport, men der er også et tilbud om transport med bus, som tilkøb. Det er lavet som dagtransport op til Hafjell, således at man ankommer søndag aften og er udhvilet mandag morgen når undervisningen starter. Erfaringer viser at dette er en god måde for familier med børn at rejse på, så man ikke behøver at sove i bussen. Det er også den bedste måde at starte en klubtur på, så man har god tid til at lære hånanden fra starten. Derfor opfordre vi til at tilkøbe bussen! Retur er lørdag aften, således at familierne har det det meste af søndagen inden man skal starte på arbejde mandag.

Bil

Der er ca. 750 km. til Hafjell. I Norge er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret. Ligeledes er man forpligtet til at have snekæder og trafikveste (til alle personer) i bilen. Ankomst i lejlighederne muligt fra søndag eftermiddag kl. 16.00. 

Bus

Afrejse med bus tidligt søndag morgen den 14/2. Ankomst til Hafjell søndag aften. Hjemrejse er søndag morgen den 21/2, med hjemkomst søndag aften. Ski- og støvletransport er inkluderet i busrejsen. Bussen er en moderne langtursbus med vippesæder. Vi opfordrer til at man medbringer en lille pude og et tæppe til turen.  Busdeltagere har rådighed over lejligheden fra ankomst søndag aften (tidligst kl 17.00-19.00), og helt indtil afrejse søndag formiddag. Når man rejser med bussen, er der derfor mulighed for 6 hele skidage.


Søndag den 14/2:

Kl. 06.30: Flintholm station. Bussen pakkes

Kl. 06.45: Flintholm station. Afgang

Kl. 07.10: Værløse station

Kl. 07.10: Helsingør Færgehavn

Kl. 07.20: Overfart.

Forventet ankomst til Hafjell søndag aften kl. 19.30.

Vi beder venligst om opmøde senest 15 min. før angivne tider.


Søndag den 20/2:

Kl. 18.45: Sølia, Hafjell Bussen pakkes

Kl. 19:15: Sølia, Hafjell Afgang

Kl. 05.30: Helsingør færgehavn

Kl. 06:40: Værløse station

Kl. 07.00: Flintholm station


 

Priser

Beskrivelse

Priser (DKK)

1a - Voksen, 16 år plus

Kr. 7.900,-

1b - Ungdom 7-15 år

Kr. 7.600,-

1c - Barn 3-6 år

Kr. 5.900,-

1d - Barn 0-2 år uden egen seng OG uden undervisning

Kr.    750,-


Hvad er med i prisen?

Inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i priser

  • Ophold i delt værelse i 7 nætter 
  • 8 dages liftkort
  • KeyCard gebyr
  • slutrengøring
  • Adgang til konkurrencebane
  • Alle kendte turistskatter og afgifter
  • Bidrag til rejsegarantifonden
  • Transport
  • Forplejning og Drikkevarer
  • Skileje
  • Sengelinned og håndklæder(kan tilkøbes)
  • Forsikring ud over Idrættens rejseforsikring.


Tilkøb

Beskrivelse

Priser

Rabat ved udnyttelse af 3. seng i familiekøje-værelse (Aftales med turleder før opkrævning af restbeløb)

Kr. 3.000,-

Frikøb af sengKr. 3.400,-
Sengelinned og håndklæderKr.    150,-
Rabat for voksen fravalg af liftkort v/langrend. 
Kr. 2.000,-
Rabat for barn/ung 7-15 år fravalg af liftkort v/langrend. Kr. 1.700,
Hund i lejlighed (efter aftale)Kr.   500,-


Udstyr

Der kan opnås 10% på leje af udstyr, ved bestilling senest 65 dage før ankomst. Se priser her: https://www.hafjell.no/skiutleie-priser

Link til rabatkode: https://easyresv3.wintersteiger.at/index_easyrent.php?shop_id=100161&inloc=TAC00018&discode=SnowTravel-VVKærby


Tilmelding og betalingsbetingelser.

Tilmelding:

Tilmeld dig/jer snarest muligt, da det er først-til-mølle-princippet, der gælder.  Tilmelding via klubmodul, hvor depositum på 2500,00 kr. vil blive opkrævet med betalingskort. Tilmeldingsfrist er 30. september, da vi skal betale depositum 1. oktober.

Du skal være medlem af klubben og logge ind for at gennemføre betalingen.

Ved tilmelding kan man tilmelde sig individuelt eller flere medlemmer fra samme familie abonnement samlet, hvilket sker via en indkøbskurv, men du skal være logget ind med hovedprofilen for at kunne se hele familien. Hvis man står på de øvrige profiler kan man kun tilmelde sig enkeltvis. Forklaring;

  1. Gå ned i bunden af dette event, og vælg den person, du vil starte med at tilmelde (Første felt "Hvem skal tilmeldes?" i tilmeldingsområdet).
  2. Udfyld tvungne felter (f.eks. grundprisen) og de frivillige felter som du har behov for at udfyld og tryk på "tilføj til kurv" ud for personnavnet (den du har valgt). Vigtigt at turlederen får alle tilkøb og oplysninger ved den første tilmelding.
  3. Vælg den næste person i dropdown-menuen med familienavne, og gentag processen.​
  4. Når alle er tilmeldte, udfylder du eventuelle kommentarer og accepterer betingelser mv.
  5. Herefter går du til betaling og kan nu betale for alle i familien på en gang.

Selv om du kun er én person, er processen den samme.


Restbeløb:

 Restbeløbet vil blive opkrævet primo december, hvor du vil modtage et betalingslink fra vores medlemssystem, som turlederen sender med mail.

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.  

Forbehold:

Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på Betingelser (ks-ski.dk)


Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.

Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. - Du og din familie er nemlig med til at skabe turen.

Turleder:

Mette Christensen Lund

Mail:

Mettechristiansenlund@gmail.com

Telefon:

20998505

Hilsen fra turleder:

Er du i tvivl om noget, så læs denne indbydelse igen. Har du derefter spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig pr. e-mail


Instruktøransvarlig:

Sten Skjoldborg

Mail

admin@ks-ski.dk


Forsikringer og rejsegaranti

Er du medlem af en dansk skiklub registreret under Dansk Skiforbund, så har du automatisk en ansvarsforsikring gennem Idrættens Rejseforsikring, som alle skiklubmedlemmer automatisk får. 

Klubbens medlemmer er derfor omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.

Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.

Læs om forsikringen hos Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer

Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Ansvarlig for rejsearrangementet og teknisk arrangør:

Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Københavns Skiklub. Københavns Skiklub varetager alene skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Københavns Skiklub udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart. Som følge af ovennævnte kan Københavns Skiklub på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS. Snowtravel Denmark ApS er medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr. 3292

VIGTIGT – al kommunikation med rejseselskabet , foregår udelukkende gennem KS-arrangør: Mette Lund – Dette er meget vigtigt for at undgå misforståelser.

Transport med bussen står Københavns Skiklub selv for, hvorfor det er klubbens eget ansvar, og ikke er en del af rejsegarantiordningen.


Pistekort

Hafjell pistekort.jpg


Tilmeldte
0 /45
Tilmeldingsfrist
01.10.2026
Tidspunkt
14.02.2027 kl. 16.00 - 21.02.2027 kl. 23.55
Sted
Alpin Apartments Sørlia