Mayrhofen i uge 7, 13.-20.02.2027
Ungdoms- og familietur med særligt fokus på snowboard og freestyle ski
Kom med på 7 dages tur til Mayrhofen i Østrig på hyggeligt tyroler hotel med dansk personale, 1/2 pension og kort afstand til indkøb, caféer og afterski. Denne klubtur byder på gode muligheder for undervisning i både ski og snowboard på pisten og i parken. Turen henvender sig til unge og til børnefamilier med børn i alle aldre.
Med på turen har vi Danmarks dygtigste freestyle trænere, som står for undervisningen i parken og på pisterne.

Joachim med de yngste snowboardere på picnic.
Undervisning i snowboard, ski og freestyle
Der er undervisning i ski og snowboard fra søndag til torsdag fra kl. 9-12. Der vil også være mulighed for at få undervisning i park på alle niveauer. Hvis du ikke tidligere har stået på snowboard, men har lyst til at prøve, tilbyder vi begynderkursus, så du kan komme godt i gang.
Trænere
Vi har bl.a. Lasse Lehwald, der er regerende dansk mester i Slopestyle på snowboard, Joachim Clausen Hansen, Mathias Skaarup og Bertram Päivinen samt Freestyle ski-legenden Jakob Ebskamp med som undervisere. Klaus Harries er vores erfarne underviser på ski og samtidig vores skiskoleleder. Hvis der falder ny sne, hyrer vi en guide, så man kan få en guidet tur i offpisten. Al undervisning har fokus på sjov læring, og vores undervisere er søde, pædagogiske og selv meget dygtige på ski og snowboard.

Sørens skihold
Om Mayrhofen
Mayrhofen er et populært skisportssted i Zillertal-dalen i Østrig, som er kendt for muligheden for varierende skiløb og den berømte Harakiri-pist, som er en af de stejleste i Østrig. Selve Mayrhofen ligger i Zillertal i hjertet af Tyrol i et af Østrigs største skiområder. Dalen består af fire byer, som tilsammen tilbyder 142 km pister og 58 lifter, hvilket gør området velegnet til både begyndere og øvede skiløbere. Selve Zillertal området har 548 km pister, og der er masser af spisesteder med billig og god mad på pisten. Gletscheren ved Hintertux ligger godt en halv times kørsel væk. Mayrhofen er en lokal og hyggelig traditionel østrigsk by, som hænger sammen med skiområdet med en stor kabinelift, som hurtigt bringer dig op til skiområdet. I Mayrhofen får du skiløb af høj kvalitet, et stort område og Zillertals bedste afterski. Derudover byder byen på mulighed for at kælke, spille minigolf eller prøve Lazertag.

Tur til Lazertag
Hotel og transport
Heart Hotel Nordstern byder dig velkommen med Tyrol atmosfære og nostalgisk charme i hyggelige omgivelser. Hotellet har skandinavisk personale og ligger få meter fra hovedliften, der nemt tager dig op i det fantastiske skiområde.
Hotellet ligger i hjertet af Mayrhofen, så du har aldrig langt hjem fra hverken ski, restauranter, butikker, supermarked eller caféer og barer. Den nærmeste lift ligger 1 minut fra hotellet. Man kan også tage en skibus, der kører regelmæssigt uden for hotellet og på den måde udforske andre skiområder i dalen.
På Heart Hotel Nordstern varierer værelserne fra enkeltmandsværelser til dobbeltværelser med mulighed for ekstra opredning. Der er også værelser der egner sig godt til familier. Herunder en juniorsuite med ekstra opredning og familieværelser med to separate værelser. Fra 3. september kan der kan bookes værelser og transport (fly, tog eller bus) på Northlanders hjemmeside, og vi opdaterer KS hjemmesiden med et link til dette.
Der er ankomst lørdag den 13. februar og afrejse lørdag den 20. februar 2027.

Afterski med drinks på cafe foran hotellet.

Afterski med spil i baren på hotellet
Priser
Priserne er afhængig af værelsestype mv. og starter fra
- 13.800 kr. for voksne m ½-pension i dobbeltværelse inkl. 6 dages liftkort
- 13.250 kr. for unge (15-18 år) m ½-pension i dobbeltværelse inkl. 6 dages liftkort
- 12.300 kr. for børn (6-14 år)m ½-pension i dobbeltværelse inkl. 6 dages liftkort
- 11.900 kr. for voksne m ½-pension i dobbeltværelse med ekstra opredning inkl. 6 dages liftkort
- 11.350 kr. for unge (15-18 år) m ½-pension i dobbeltværelse med ekstra opredning inkl. 6 dages liftkort
- 10.400 kr. for børn (6-14 år)m ½-pension i dobbeltværelse med ekstra opredning inkl. 6 dages liftkort
- 11.300 kr. for voksne m ½-pension i 3 sengs-værelse med ekstra opredning inkl. 6 dages liftkort
- 10.750 kr. for unge (15-18 år) m ½-pension i 3 sengs-værelse med ekstra opredning inkl. 6 dages liftkort
- 9.800 kr. for børn (6-14 år) m ½-pension i 3 sengs-værelse med ekstra opredning inkl. 6 dages liftkort
Alle ovenstående priser er inkl. undervisning i 5 formiddage, men ekskl. transport.
Tilmelding og betalingsbetingelser
Tilmelding: | Tilmelding med depositum kr 2.100 pr. person sker ved at fortsætte tilmeldingen nederst på denne side . Du skal være medlem af klubben og logget ind for at kunne gennemføre tilmeldingen, hvilket gælder alle i familien. |
Restbeløb: | Betaling for hotel, transport, liftkort og undervisning betales på Northlanders hjemmeside |
Afbestilling: | Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. |
Forbehold: | Der skal minimum være 40 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for. Der henvises til klubbens rejsebetingelser. |
Leje af udstyr
Der er masser af muligheder for at leje udstyr. Denne butik ligger tæt på hotel og lift: https://share.google/sJnODKaWrycgdj7Dq
Forberedelse inden klubturen
Husk Københavns Skiklub har en masse ugentlige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i. For denne tur er det særligt relevant med vores Freestyle træning på Copenhill (Dryslope), hver tirsdag kl. 17-19, hvor Jogge, Mathias og Jakob underviser. Find flere aktiviteter som kan give dig endnu mere udbytte af din skitur, minimere risikoen for skader og give dig mulighed for at få en masse skivenner allerede inden turen.

Lasse på kicker i Penken Park
Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.
Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor, hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. - Du og din familie er nemlig med til at skabe turen.
Turleder: | Sofie Bindslev |
Mail: | sofiegrybindslev@gmail.com
|
Telefon: | 26 84 47 67 |
Information om turleder:
| Mikkel er formand for klubben, og er også ansvarlig for disciplinerne freestyle ski og snowboard samt aktiviteter på Copenhill. |
Instruktøransvarlig:
| Mikkel Melamies
|
Mail: | mmelamies@gmail.com
|
Forsikringer og rejsegaranti
Forsikringer
Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen hos Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer
Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en arbejdsskadesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til selv af have en ulykkesforsikring (det gælder også de frivillige), og at læse betingelserne og foretage egen vurdering
Rejsegaranti
Skinetworks 2020 A/S (Nortlander) er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Københavns Skiklub. Københavns Skiklub varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Københavns Skiklub udelukkende salg af turene. Skinetworks 2020 A/S (Nortlander) er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.
Som følge af ovennævnte kan Københavns Skiklub på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar.
Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Skinetworks 2020 A/S (Nortlander). Skinetworks 2020 A/S (Nortlander) er medlem af Rejsegarantifonden, reg. nr. 3329.
Pistekort
