Klubmodul henter siden
2025 Uge 47 - KS alpintræner bootcamp Hintertux.
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

Uge 47 Hintertux - KS alpintræner bootcamp

Torsdag d. 20. november - mandag d. 24. november 2025

 Der er plads til max 30 deltagere + 4 undervisere


Turbeskrivelse og deltagere

4 skidage i Hintertux for KS trænere, der er parat til at gi’ den gas på ski og løfte deres niveau. Vi introducerer nu trænersamling på ski for KS trænergruppe for andet år i træk, og er sikker på at succesen fra sidste år kan gentages.

Formålet er at blive en bedre underviser og skiløber. Derudover laver vi en masse sociale aktiviteter for gruppen undervejs.


Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

FIRE FEDE DAGE PÅ SKI! 

Undervisningen vil blive arrangeret af uddannere fra Den Danske Skiskole, der alle også er aktive instruktører på KS-ture. Du kan  forvente at programmet bliver sammensat, med fokus på:

  • SKILØBEREN / fokuserer på at løfte deltagernes eget high-end skiløb. 

  • UNDERVISEREN / fokuserer på at give en redskabskasse til at deltagerne kan undervise gode elever

  • KLUB-ILDSJÆLEN / fokuserer på at identificere DDS’ eksamenskriterier, således deltagerne bliver rustet til at vejlede andre klubmedlemmer i hvad der reelt betyder noget i DDS’ eksamensvurdering … og hvad der bare er mystiske rygter. 


Der laves aften-seancer, hvor der trænes i at blive bedre til lave videoanalyse samt få ny inspiration fra video af gode skiløbere - udover at deltagerne ser optagelser af deres eget skiløb. 


Forberedelse inden klubturen

Husk Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen  “Tilmeld hold”.  Til denne ture er de månedlige events for trænere specielt egnet, hvilket annonceres i Facebookgruppen https://www.facebook.com/groups/549033911922329/ 


Området, ophold og forplejning

Hintertuxer Gletscher tilbyder sne hele året rundt, og har den længste skisæson i Østrig. På Panorama Terrace i 3.250 meters højde, som er det højeste punkt i Zillertal, er det muligt at købe sin frokost eller nyde sin medbragte madpakke.

Hintertux Glacier benyttes af DDS til sine instruktørkurser, og er et fantastisk sted for både skiløbere og naturentusiaster!

https://www.hintertuxergletscher.at/en/betterpark-hintertux/ 

Vi bor i byen Landersbach lige før selv Hintertux, hvor der kører bus op til hovedliften op til Hintertux . Indkvarteringen vil være på Tuxiehaus Apartment, som er indenfor gåafstand til bl.a. en Spar købmand, et bageri, restauranter, barer, caféer. Tuxie Haus tilbyder indkvartering i forskellige størrelser, fra studiolejligheder til 2 personer til lejligheder til 7 personer. Samtlige værelser har eget badeværelse og køkken eller tekøkken.

Home - EN - Tuxie Haus - welcome 

Vi laver selv morgenmad og aftensmad. Frokosten indtages på bjerget enten som medbragte madpakker eller på gletsjerens restaurant. 

Adresse:

The guesthouse Tuxie Haus

Lanersbach 363, 6293 Tux, Rakousko

Transport

Prisen omfatter IKKE flybillet. Man skal selv sørge for flytransport fra København til München torsdag den 20. november 2025 om aftenen og retur fra München til København mandag den 24. november 2025 om aftenen.

Vi anbefaler følgende fly med LUFTHANSA, hvor man kan have ski med gratis, hvis man registrerer skiene særskilt:

  • Torsdag 20.11.2025 – kl. 18:20 - LH2443
  • Mandag 24.11.2025 – kl. 21:30  - LH2446

Man booker først billet (mindst Economy Class). Når man har booking nummer og billetnummer registreres ski her: https://www.lufthansa.com/tr/en/add-sports-baggage

Billetprisen er (pt.) ca. 2.400 kr. tur/retur. Booking er eget ansvar – det anbefales at være i god tid!!

Vælger du et andet flyselskab, så vær opmærksom på, at vi har planlagt afgang for bustransfer imellem søndag kl. 21 og kl. 22 afhængig af sidste mands flyankomst - kontakt turleder, hvis du har yderligere spørgsmål.

Pris og tilmelding

Grundpriser

Beskrivelse

Pris

Senior instruktører (26+ år)

Kr. 4.500,-

Junior instruktører (studerende) op til 25 år.

Kr. 3.500,-

Hvad er med i prisen?

Slet denne tekst når den er læst. Her er to kolonner, hvor det er gavnligt at oprette informationer som bullets. De oplyste bullet er typiske delelementer, som du kan justere.

Inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i priser

  • 4 overnatninger i delt lejlighed

  • 4 dages liftkort fredag-mandag

  • Bustransfer fra München Lufthavn til og fra Hintertux

  • Træning med DDS uddanner

  • Slutrengøring

  • Håndklæder og sengelinned

  • Alle kendte skatter og afgifter


  • Forplejning

  • Skileje

  • Rejseforsikring (dog er deltagerne som medlemmer af en skiklub dækket af Idrættens Rejseforsikring, der bl.a. dækker sygdom/tilskadekomst, hjemtransport og afbestilling.


Tilkøb

Beskrivelse

Pris (kr.)

Yderligere tilkøb ikke muligtKr.


Udstyrsleje

Kontakt lokal udlejning for leje af skiudstyr inden afrejse. Se de forskellige muligheder her:

https://www.hintertuxergletscher.at/en/information/service/ski-rentals-storage/ 


Tilmelding og betalingsbetingelser

Tekst til at slette eller udskifte. Nogle arrangementer oprettes med enhedspris, som betales med det sammen med betalingskort, hvorfor nedenstående tekst og rækker tilpasses dette.

Tilmelding:

Tilmelding foregår med betaling af det fulde beløb ved at fortsætte tilmeldingen på denne side. Du skal være medlem af klubben og logget ind for at kunne gennemføre tilmeldingen, hvilket gælder alle i familien.

Restbeløb:

Der er ikke noget restbeløb, da du betaler det fulde beløb ved tilmelding.

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.  

Forbehold:

Der er plads til max 30 deltagere + 4 undervisere

Hvis turlederen vurdere, at der ikke er nok tilmeldinger for at kunne gennemføre, så vil turen blive aflyst, og det fulde beløb refunderes.



Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.

Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skiinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd.

Koordinator:

Søren Plomgaard

Mail:

sp@punct.dk 

Telefon:

51601213

Instruktør Ansvarlig:


Rasmus Lundby

Rasmus er formand i Den Danske Skiskole, som han har været med til at bygge op til det nuværende niveau. Han er desuden forfatter til den Alpine Manual, har deltaget flere gange på Interski-demoteamet og er uddanner på bl.a. PSI og ETA-kurserne. Rasmus har også en cand.mag. i historie samt politik og administration.

Telefon og mail:

61676174 / rl@katadralskolen.dk 


Forsikringer og rejsegaranti

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet via en aftale med DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen hos 
Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer

Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Turen arrangeres direkte af Københavns Skiklub, og er ikke omfattet af rejsegaranti.

Pistekort

Hintertux piste.png


Tilmeldte
11 /25
Tilmeldingsfrist
01.10.2025
Tidspunkt
20.11.2025 kl. 16.00 - 24.11.2025 kl. 23.00
Sted
Hintertux