UGE 46 – Stubaital, Østrig. Norks instruktørkursus
Skiinstruktør- og freestyletræner niveau 1 eller Snowboardinstruktør niveau 1 i uge 46.
Kurser med vores norske samarbejdspartner Gøran Dalheim fra snowmind.no
Turbeskrivelse og deltagere
Bliv skiinstruktør eller snowboardinstruktør, norsk trin 1 i uge 46, på kursus med vores norske samarbejdspartner, Snowmind.og kombinere det eventuelt med skiinstruktør, norsk trin 2 i uge 47. Alternativ kan du tage et efteruddannelse med Gøran Dalheim uanset hvilket instruktør-baggrund du har.
Snowmind har i mange år uddannet skiinstruktører i Norge og Østrig, og mange danskere har startet der instruktørerkarriere her.
Kom med til skønne Stubai i Østrig, få en kanonstart på skisæsonen og dit nye liv som instruktør. Her mødes skientusiaster i alle aldre fra både Norge og Danmark til hyggelige dage i godt selskab.
Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
I uge 46 er det muligt at tage
- Instruktørkursus alpin, trin 1 i uge 46 og derefter Trin 2 i uge 47.
- DNS (Den Norske Skiskole) godkendt instruktørkursus. Dette er det første niveau instruktørkursus, og du bliver uddannet til at kunne arbejde i en skiskole eller som instruktør for en skiklub for børn og voksne begyndere/letøvede. Du vil opleve både tekniske og pædagogiske udfordringer og et stærkt fællesskab. Vi vægter undervisning, pædagogik og skiglæde højt og kravene til færdighed stiger progressivt på de følgende niveauer. Er du i tvivl om dit færdighedsniveau hertil – eller har andre spørgsmål – er du velkommen til at kontakte Flemming og Børge. Bemærk at trin 1 samtidig giver godkendelse som freestyletræner 1 hos Det Norske Skiforbund
- Instruktørkursus snowboard, trin 1 i uge 46 og derefter trin 2 i uge 47.
- Tilmeld dig og vælg snowboard ved tilmelding. Gennemførelse af kurset kræver tilstrækkelig tilmelding.
- Case-baseret efteruddannelseskursus for instruktører: Kursus for dig, der ønsker at blive en virkelig bedre instruktør og underviser. Træning på højt niveau med Gøran Dalheim med fokus på egenfærdighed, analyse, reflektion, undervisning og feedbackkultur.
- Dette er kurset for dig, der gerne vil videreudvikle dig som underviser. Vi arbejder på at forbedre dit skiløb og din evne til analysere eleven og skræddersy din feedback med udgangspunkt i cases. Vi arbejder imod at du skal blive endnu bedre til at undervise på et højt niveau. Fokus på din egenfærdighed, undervisning, analyse, reflektion og feedbackkultur på højt niveau. Kurset er baseret på cases som udgangspunkt for træningen. Kræver min. bestået BSI 2, trin 2 eller tilsvarende.
- Konvertering: Du har mulighed for at kunne konvertere din BSI 2 til Norsk trin 2 (IVSI) med efteruddannelseskurset. Dette giver mulighed for at fortsætte på Trin 3 (ISIA). IVSI og ISIA er internationale godkendte certificeringer, som begge også giver liftkortrabatter mange steder. Bemærk at en evt. liftkortrabat tilfalder dig, hvis du underviser på en klubtur.
IU uge 47 er det muligt at tage:
Trin 2 instruktørkurs, alpint og snowboard
Med godkendt trin 2 vil du kunne undervise øvede skiløbere/snowboardere. Du får IVSI
certificering (Internationaler Verband der Schneesport Instruktoren), som er en international certificering, der kvalificerer til at arbejde i skiskoler i mange lande. Medfører også liftkortrabatter mange steder. Bemærk at en evt. liftkortrabat tilfalder dig, hvis du underviser på en klubtur.
- Skiinstruktør trin 2:
For dig, der i forvejen har trin 1 og ønsker at videreudvikle dine færdigheder som skiløber og som underviser. Du bliver uddannet til at kunne undervise øvede skiløbere og opnår IVSI-certificering (kræver dog 50 timers undervisningspraksis før IVSI-bevis kan udstedes). - Snowboardinstruktør trin 2:
For dig, der i forvejen har trin 1, snowboard og ønsker at videreudvikle dig. Her vil der være mere fokus på park og udvikling på eget færdighedsniveau. Når du har bestået din Trin 2-snowboardinstruktør-eksamen vil du kunne undervise øvede snowboardere. På kurset vil kravene være skærpede i forhold til Trin 1, men du vil stadig opleve tæt personlig sparring og opbakning fra både undervisere og medkursister. Med trin 2 opnår du IVSI-certificering.
Forberedelse inden klubturen
Husk Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen “Tilmeld hold”.
Området, ophold og forplejning
Stubai er en lang dal med høje, flotte bjergtinder på begge sider og med Østrigs største gletscher skiområde i enden af dalen: Stubaier Gletscher. Stubaier Gletcheren har et stort og flot skiområde blandt høje bjergtinder og med lang fede boulevarder, der er som skabt til skitræning. Området har også en fantastisk park, der blev lavet som en kopi af parken til vinter-OL i Sotji, hvor mange freestylere trænede op til. I det hele taget vil vi opleve mange alpine landshold og skiskoler, der træner og uddanner på Gletscheren på denne årstid.
Vi kører med skibus hver morgen, der holder lige uden for hotellets dør. En ny topmoderne kabinelift tager os op til Eisgrat i 2888 m, hvor vi mødes på restauranten inden dagens undervisning starter.
Vi skal bo på Gasthof Schallerhof og i nogle huse, som ligger tæt på Schallerhof. Turlderne kender Schallerhof godt fra mange kurser og synes selv, det er noget af det hyggeligste, de har oplevet. Det er helt sit eget – et sted, hvor tiden har stået stille – et rustikt og autentisk Gasthof. Ejeren Viktor og hans tro tjener Roland, gør alt for, at vi har det rigtig fint i den lille hyggelige bar og i restauranten, hvor de serverer god Østrigsk mad. En af aftenerne holder vi “Bestickloses Abend”, en særlig oplevelse præget af lederhosen, sang og tyrolermusik med lokale musikere.
Der er et supermarked lidt derfra, som man kan gå til på ca. 10 minutter. Vi spiser alle morgen- og aftensmad samlet på Schallerhof. Indkvartering bliver primært i dobbelt- eller flersengsværelse.
Transport
Der er mulighed for at køre selv i bil, tage tog til Innsbruck eller fly til Innsbruck.
Ved flytransport, anbefaler vi:
Uge 46
Afgang:
Lørdag d. 09/11:
Kl. 9.50 med ankomst kl. 13.45 i Innsbruck.
Bestil Economic classic under Economic, da det medfører gratis ski og støvler med. Husk skal anmeldes efter billetkøb
Hjemrejse:
Lørdag d. 16/11
Kl. 18.50 med ankomst i København 22.40.
Samme bemærkninger som under afrejse.
Pris og tilmelding
Slet denne tekst eller udfyld med indledende tekst til området. Måske har du en enhedspris, og så kan du slette øvrige rækker i tabellen, eller måske har du priser opdelt i 1.2. seng og 3.-5. seng på hotel og så tilføjer du ekstra rækker. Husk ud fra hver aldersgruppe tydeligt at oplyse årgang eller datorer afhængig af dine aftaler med rejsebureau eller opholdssted og liftkort.
Grundpriser
Beskrivelse | Pris |
Grundpris uge 46 | Kr. 11.750,- |
Grundpris uge 46 plus uge 47 | Kr. 22.000 |
Hvad er med i prisen?
Inkluderet i prisen | Ikke inkluderet i priser |
- Ophold i 7 nætter på hotel med ½-pension i db. flersengsvær.
- Skiinstruktion/uddannelse jf. beskrivelse
- Transfer fra Lufthavn/Banegård i Innsbruck
- 7 dages Liftkort
- Undervisningsmateriale
- 1. års medlemskab af Den Norske Skiskole ved beståelse
- Alle kendte turistskatter og afgifter
- Bidrag til rejsegarantifonden
| - Transport til Østrig
- Frokost
- Drikkevarer
- Skileje
|
Tilkøb/rabat
Beskrivelse | Pris (kr.) |
Enkeltværelse (få værelser/ først til mølle) | Kr. 1.950,- |
Udstyrsleje
De fleste har eget skiudstyr med. Kontakt turledelsen, hvis du skal leje.
Tilmelding og betalingsbetingelser
Tilmelding: | Grundet den korte tid til det fulde beløb skal betales primo oktober, så opkræver vi det fulde beløb ved tilmelding, hvor du vælger uge 46 kurserne eller uge 46+47, hvilket dog skal ske efter aftale med turledelsen. Du skal være medlem af klubben og logget ind for at kunne gennemføre tilmeldingen. |
Restbeløb: | Der opkræves ikke restbeløb. |
Afbestilling: | Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved sygdom kan afbestillingsforsikring via idrættens rejseforsikring benyttes. (Læs mere om forsikring herunder). |
Forbehold: | Turledelsen kan aflyse, hvis der er for få deltagere til at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på ……. |
Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.
Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. På denne tur benyttes også konsulenter fra den norske skiskole.
Turleder: | Børge Tofte-Jensen og Flemming Steenvinkel. |
Mail: | snowmind-no@hareski.dk |
Telefon: | 2925 9907 / 2758 4368. |
Instruktør Ansvarlig: | Gøran Dalheim |
Forsikringer og rejsegaranti
Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet via DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen hos Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer
Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.
Teknisk arrangør
Snowtravel ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Skiklubben Hareskov. Skiklubben Hareskov varetager skiinstruktionen på turene. Herudover faciliterer Skiklubben Hareskov udelukkende salg af turene. Snowtravel ApS er ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart.
Som følge af ovennævnte kan Skiklubben Hareskov på ingen måde forpligtes til at udbetale nogen form for erstatning eller godtgørelse for eventuelle tab, som måtte forekomme i tilfælde, hvor rejsen ikke svarer til kundens forventninger eller hvor øvrige forhold, har indflydelse på den tjenesteydelse/vare, som rejsen omhandler. Dog undtaget skiinstruktionen, som alene er skiklubbens ansvar. Eventuelle reklamations- eller erstatningskrav vedrørende rejsen, skal rettes mod Snowtravel ApS.
Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Snowtravel Aps der er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3292.
Pistekort