Klubmodul henter siden
2025 uge 2-3 Branäs, Sverige, 5 dage AFLYST
Tilmeldingsfrist er overskredet

Uge 3-4 - Branäs, Sverige - billig 4,5 dage med ski in ski out.

Aflyst grundet for lidt opbakning - vi prøver igen næste sæson. og henviser i stedet til vores klubture til Hafjell i uge 3, 7 og 12



Billig klubtur med fokus på skiglæde for børnefamilier, der skal i gang med skiløbet både alpint og langrend, men alle er velkommen.



Turbeskrivelse og deltagere

Branäs, som ligger i den sydlige del af Sverige tæt på den norske grænse og kun 8-10 timer fra København, er i Sverige 13 år i træk blevet kåret som det bedste skiområde for børnefamilier.  Derfor er det på denne klubtur, hvor vi har et specielt fokus på de helt små børn fra 3 år og op til skolealderen.  Der er også plads til alle andre, der har brug for en kort uge på ski med 4,5 dages skiløb, og gerne vil bo i de moderne lejligheder "Soltorget" på toppen af bjerget, hvor der er mest sol, og direkte adgang til både børnepister og de mere udfordrende pister, samt langrendsspor.


Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Der vil være træning for alle både børn og voksne i 3 timer lørdag, søndag, mandag og tirsdag fra kl. 9 til 12. For  de mindste børn 3-5 år vil det være 1,5 time på ski og 1,5 time leg med aktiviteter indendørs sammen med vores egne børnepassere. Der vil på disse hold være to voksne om hvert hold med fokus på skiglæde til børnene, og der vil selvfølgelig også blive masser af glad og udfordrende træning til alle andre uanset alder og skiniveau eller om det er på alpint eller langrend.

Sidst på eftermiddagen kan man mødes på Café Skitorget til børne- og ungdomsvenlig afterski, hvor vi også lærer hinanden at kende på tværs af skiholdere. Lørdag aften forventer vi at der vil være fælles middag, hvor vi bestiller bord til dem som ønsker at deltage (kryds af i tilmeldingen), men man selv betaler med mindre vi får et overskud.


Forberedelse inden klubturen

Husk Københavns Skiklub har en masse daglige træningsaktiviteter i København, som man gratis kan deltage i (på nær Thorax) og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen  “Tilmeld hold”. 


Området, ophold og forplejning

Branäs er et skisportssted beliggende 400 kilometer nord for Göteborg i Sverige eller omkring 750 km fra København. Det er et større skiområde med god snesikkerhed fra midten af december til april 1, og et varieret alpint område med i alt 41 pister, heraf 13 grønne, 14 blå, 5 røde, 1 sort og 2 skiruter. 25 af områdets pister oplyses sidst på dagen og byder på aftenløb indtil kl. 19.

Ud over at være kåret som det bedste børneområde i Sverige 13 år i træk, så tilbyder Branäs også SkiCross-bane, Speedski, Selftimerbane og en snowracer-kælkebane samt hop og parkaktiviteter. Der er endda et magisk Nintendo Land med ikoniske figurer fra Mario-spillene, som fasinerer et hvert barn!

På toppen finder man 28 kilometer langrendsspor, som er velegnet til både klassisk stil og skating.

Vi skal bo på “Soltorget” med en fantastisk beliggenhed på toppen af Branäsbjerget i store moderne og rummelige 6 eller 8 personers lejligheder. Bygningen består af 4 etager i nærheden af café, restaurant, shop, udstyrsleje og børneområde samt adgang til gymnastiksal og aktivitetscenter med bl.a. bordtennis og billard samt parkeringskælder med mulighed for opladning af bilen. Du har direkte adgang til både de alpine pister og til langrendsområder.

Hver lejlighed har selv ansvaret for sine måltider, men der er flere muligheder for at spise både frokost og aftensmad på gåafstand fra lejlighederne. Kan man ikke fylde en lejlighed, så kan man enten frikøbe senge eller turlederne fylder lejligheden op og sørger for at I kan koordinere maden ved udveksling af kontaktdata.


Transport

Turen er inklusiv bus, hvor vi kører sammen fredag morgen, og ankommer i Branäs om aftenen, så vi får en god nats søvn før næste dags træning. Bussen har trailer, så vi kan have forplejning med.

Onsdag står vi på ski frem til frokost, hvorefter bussen kører os hjem til Danmark, hvor vi ankommer inden midnat. 

Bus udrejse:

Flintholmen station fredag den 10. januar 2025 kl. 7.00 (pakning), og afgang kl.  7:15 mod Holte station med forventet ankomst med forventet opsamling kl. 7:45. Der vil være planlagt ankomst til Branäs før spisetid kl. 18, alternativt med spiste-stop inden, hvis vejret ikke tillader det.


Bus hjemrejse: 

Onsdag den 15. januar 2025 kl. 13.00 med forventet hjemkomst omkring kl. 23. 


Kør-selv: 

Som udgangspunkt kører vi i bus sammen indtil bussen er fyldt.

Vælger du alligevel at køre i bil, så er der omkring 700 km fra Københavns centrum til Branäs. I Sverige er vinterdæk påbudt i vinterhalvåret, og man er forpligtet til at have snekæder i bilen.

Som kør selv er der mulighed for ankomst en dag før og/eller afrejse en dag senere uden ekstra omkostninger (torsdag-torsdag).


Pris og tilmelding

Grundpriser

Beskrivelse

Pris (kr.)

Voksen 18-63 år

Kr. 4.400,-

Unge 7-17 år og senior 64+ år

Kr. 4.100,-

Barn børn 3-6 år

Kr. 3.100,-

Baby 0-2 år uden egen seng og uden eget sæde i bus.

Kr. 0,-

Hvad er med i prisen?

Slet denne tekst når den er læst. Her er to kolonner, hvor det er gavnligt at oprette informationer som bullets. De oplyste bullet er typiske delelementer, som du kan justere.

Inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i priser

  • Ophold i delt lejlighed med 5 overnatninger

  • 5 dages liftkort

  • Bus tur/retur

  • Sengelinned og håndklæder

  • Slutrengøring i lejlighed

  • Skiinstruktion for alle fra 3 år (lørdag, søndag, mandag og tirsdag)

  • Key-Card gebyr

  • Fri brug af hotellets wellness-område

  • Alle kendte turistskatter og afgifter

  • Bidrag til rejsegarantifonden

  • Barnestol og barneseng kan lånes af Branäs Gruppen (spørg ved ankomst)

  • Forsikring - læs længere ned


  • Forplejning og drikkevarer

  • Leje af skiudstyr (bestilles online)

  • Fælles middag lørdag kl. 18 med eget valg eller buffet (eventuel delvis tilskud, ved overskud i budgettet)



Tilkøb

Eventuel indledende tekst til muligheder for tilkøb, og ellers slet denne tekst

Beskrivelse

Pris (kr.)

Rabat ved kør selv (kun ved fuld bus)

Ekstra liftkortdage

Ekstra overnatning,  torsdag til fredag og onsdag til torsdag (kun ved kør selv)

Kr.      0,-

Frikøb af seng i lejlighed

Kr. 1.110,-

Rabat uden liftkort (voksen)

Kr. 1.270,-

Rabat ved kun sporkort til langrend

Kr.  850,-


Udstyrsleje

Udstyrsleje bestilles direkte via link som fremsendes efter tilmelding.


Tilmelding og betalingsbetingelser


Tilmelding:

Ved tilmelding betales det fulde beløb. Du skal være medlem af klubben og logget ind for at kunne gennemføre tilmeldingen, hvilket gælder alle i familien.

Restbeløb:

Der opkræves ikke restbeløb eftersom det fulde beløb er betalt

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.  

Forbehold:

Der skal minimum være 25 deltagere for, at turen gennemføres. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser på https://ks-ski.dk/betingelser 



Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.

Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, tilbyd dem en hjælpende hånd og vær fleksible. Du og din familie er nemlig med til at skabe turen og "klubånden". 


Turleder:

Sten Skjoldborg

Mail:

admin@ks.ski.dk

Telefon:

51332821 eller admin@ks-ski.dk

Turleder

Sten Skjoldborg

Sten er skiiInstruktør siden 1989 med mange undervisningsuger og efterudannelser i rygsækken samt stået for koordinering af undervisning på rigtig mange klubture. Sten har desuden mange års erfaring som turleder på familieture i en skiklub. Sten er også klubbens administrationschef, hvilket foregår hjemmefra.

Instruktøransvarlig:


Anna Søndergård Tolstrup

Mail:

Telefon:


Instruktøransvarlig



Tolstrup@zoho.com



29291104


Anna Søndergård Tolstrup

Anna har været skiinstruktør siden 2007 og har levet af skiløb i 11 sammenhængende sæsoner. Hun har bl.a. medvirket i bogen “Skiing Around the World” som off-pistemodel med paragleider, optrådt med synkron-shows, været skiskoleleder og dyrket randonnee skiløb på højt plan. Hun ser en kæmpe fornøjelse i at dele skiglæden med andre skientusiater. 


Forsikringer og rejsegaranti

Er du medlem af en dansk skiklub registreret under Dansk Skiforbund, så har du automatisk en ansvarsforsikring gennem Idrættens Rejseforsikring, som alle skiklubmedlemmer automatisk får. 

Klubbens medlemmer er derfor omfattet af Idrættens rejseforsikring, der varetages af forsikringsmægleren Hansson & Partners. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark. Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring, men andre forsikringsselskaber kan have tillægsforsikringer, der bedre understøtter jeres behov, så læs betingelserne og foretag en egen vurdering på Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer

Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Denne rejse er arrangeret i samarbejde med Kagan’s Turist ApS der er medlem af Rejsegarantifonden med nr. 2763. Kagan’s Tuurist ApS er den ansvarshavende part, der leverer ydelserne, som er inkluderet i rejsen, og ikke Københavns Skiklub. Københavns Skiklub faciliterer udelukkende salg af turene og varetager skiinstruktionen og de sociale aktiviteter på turene. Kagan’s Tuurist ApS er dermed ansvarlig for, at aftalen opfyldes, og er din egentlige aftalepart, jævnfør rejsegarantilovgivningen..


Pistekort


Tilmeldte
0 /100
Tilmeldingsfrist
06.10.2024
Tidspunkt
10.01.2025 kl. 08.00 - 15.01.2025 kl. 22.30
Sted
Branäs Skiresort