Skitur til Trysil i uge 7
NORGE 11-18/2 2024
Status 2023-11-22: Er du hurtig og tilmelder dig i løbet af en uges tid, så er det muligt at vi kan beholde nogle af de reserverede pladser, men de bliver i øjeblikket også solgt til andre klubber, for at være sikre på rejseselskabet ikke brænder inde med dem.
Denne tur er en familietur for børnefamilier med børn i alle aldre, der gerne vil ha´ det sjovt og samtidig blive bedre skiløbere. Turen er god for familier med børn og voksne på forskellige skiniveauer, da der tilbydes skiundervisning på alle niveauer. Turen giver mulighed for at øvede og erfarne kan træne og dyrke skiløbet som en sport. Turen arrangeres i samarbejde med andre danske skiklubber under Danmarks Skiforbund..
For Skiteam- og Raceteamløbere er der mulighed for at forlænge opholdet i både uge 6 og/eller 8 og 9.
Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter
Skiskole og Skitræning er mandag til fredag – vi mødes kl.9.00 ved T2 og Skitorget tæt ved Trysil Turistcenter
Skiundervisningen foretages primært af instruktører tilknyttet SkiSportDanmark, hvorfor de kan være fra mange forskellige af forbundets skiklubber. Der er også indgået et samarbejde med Trysilguiderne, som er tilknyttet SkiStar, om undervisning for begyndere, både børn og voksne. Dette samarbejde giver mulighed for at give niveaudelt undervisning (nybegyndere, begyndere, letøvede, øvede, erfarne og eksperter) og målrettet flere aldersgrupper. SkiSporttræningen for letøvede og op giver mulighed for at træne ski som en sport. Alle trænerne har en legende tilgang til det at stå på ski og bred erfaring med at undervise. For at sikre bindeleddet mellem Trysilguiderne og klubbens medlemmer vil der altid være en dedikeret person fra en klub i børneområdet til at hjælpe til med både praktiske ting og sikre masser af skiglæde for de mindste.
Der vil være undervisning for alle fra 7 år og op hver dag fra mandag til fredag i 3 timer.
Skiundervisningen for de helt små børn fra 3 til 6 år varetages af Trysilguiderne, og vil være opdelt i hold med 3-årige og i hold med 4-6 årige. Denne undervisning varer i 1 ½ time, hvorefter børnene vil blive passet af klubbens egne børnepassere indtil forældre og evt. større søskende er færdige med undervisningen.
Ved tilmelding til turen er det vigtigt at angive skiniveau/ski-erfaring for alle deltagere:
Nybegynder: Trysilguidernes level 1 – Ingen forudsætninger (0-1 uge på ski)
Begynder: Trysilguidernes level 2 – Svinger og bremser på de grønne pister, tager slæbeliften og klar til at stå på de blå pister (1-3 uger på ski)
SkiSportDanmark og klubbens erfarne instruktører:
Letøvet: Benytter primært grønne og blå pister
Øvet: Kører blå og røde pister med parallelle ski
Erfaren: Behersker det meste på røde og sorte pister
Ekspert: Mestrer det hele og kører sikkert overalt
For børn, der er øvede/erfarne/eksperter vil der udover undervisningen om formiddagen også være undervisning om eftermiddagen (2 timer). Børnene bliver undervist af SkiSportDanmarks trænere, som er en gruppe af dedikerede og dygtige træner fra flere danske skiklubber under Alpint Kraftcenter Danmark. Trænerne har specialiseret sig i at give børneundervisning og dygtiggøre børnene som skiløbere. Mange af trænerne har dyrket ski som en sport og deltaget i danske og internationale konkurrencer. Den dedikerede trænergruppe har mulighed for at følge de børn, som deltager på flere ture i løbet af en sæson. Hvis man ønsker at deltage på flere ture, kan børnene med fordel købe en træningspakke, som kan anvendes på flere ture. Du kan læse mere om træningspakker her.
Forberedelse inden klubturen
Husk Københavns Skiklub har en masse ugentlige træningsaktiviteter i København, og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Træn derfor sammen med skitemet inden denne og andre klubture. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen “Tilmeld hold”. For alpine børn læs specielt området "Jeg går til ski": JGTS (ks-ski.dk)
Området, ophold og forplejning
Trysil er en fantastisk destination til nybegyndere og børn, men når det er sagt, så er der også rig mulighed for at blive udfordret som erfaren skiløber, både med offpiste-muligheder, pukler og nogle af nordens stejleste pister.
Trysilfjeldet ligger ca. 2,5 times kørsel fra Oslo og er hjemsted for Norges største og bedste skisportssted. 32 lifter og 71 km pister binder de tre sider af bjerget sammen og danner rammen for de perfekte træningsfaciliteter for skiløbere uanset, om man er nybegynder, erfaren, barn eller voksen. Hareskoven Skiteam har de sidste mange sæsoner haft Trysil som base for deres port- og tekniktræning. Trysil er ligeledes en del af SkiStar og byder derfor på mange hyggelige restauranter, varmestuer og andre faciliteter både i pisteområdet og i byen.
Vi bor i hyggelige hytter eller lejligheder tæt ved fjeldet med ski-in/ski-out mulighed. Hytterne kan rumme fra 6-16 personer og udgangspunktet er, at vi bor sammen et par familier i hver hytte. Hvis man kender nogen på forhånd, vil vi altid forsøge at tage højde for ønsker om at bo sammen med dem, ligesom der også vil være mulighed for at frikøbe senge i hytterne, hvis man ikke ønsker at bo sammen med andre.
Madlavning, indkøb og ansvar for opgaver i hytten bliver koordineret af hver enkelt hytte. Turlederen sender hyttefordeling og kontaktinformationer i god tid inden afrejse. Sengelinned, lagen, håndklæder, viskestykker etc. skal selv medbringes. Slutrengøring er inkluderet i prisen, men hytten skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald.
Transport
Turen er arrangeret med fælles bustransport, og vi regner med, at bussen kører fra Danmark (Holte Station) tidligt søndag morgen, den 11. februar 2024, med ankomst til Trysil ca. kl. 17-18 søndag aften, så vi kan pakke ud og komme på plads, inden skiløbet og undervisningen starter mandag morgen. Bussen kører hjem igen lørdag den 15. februar 2024 efter aftensmad og ankommer til Danmark tidligt søndag morgen.
Kør selv er kun muligt, når bussen er fyldt (min 36 tilmeldinger). Kør selv-rabat forventes at blive ca. 1300,- kr. pr. person (forbehold for ændringer). Ved tilmelding angives det i Trin 2, om man, hvis muligt, ønsker at køre selv, ved at krydse af i feltet med kør-selv-rabat. Herefter tildeles kør selv-rabat efter først til mølle.
Pris og tilmelding
For Skiteam- og Raceteamløbere vil det være muligt at tilkøbe ophold i uge 6, 8 og 9 i forbindelse med tilmeldingen til denne tur.
Grundpriser
Beskrivelse | Pris |
1a. Voksen (18-64 år), Ophold i lejlighed og skitræning | Kr. 6.952,- |
1b. Barn/ungdom (3-17 år, Ophold i lejlighed og skitræning | Kr. 6.648,- |
1c. Baby (0-2 år) uden egen seng og uden skiinstruktion | Kr. 0,- |
1d - Sengeplads (uden skiskole og liftkort - typisk team- og raceteam løbere og arbejdende forældre) | Kr. 3.424,- |
1g. Senior (65+ år), Ophold i lejlighed og skitræning | Kr. 6.648,- |
Hvad er med i prisen?
Inkluderet i prisen | Ikke inkluderet i priser |
Ophold i lejlighed/hytte i 7 nætter - Skiinstruktion - Slutrengøring - Alle turistskatter og afgifter - Bidrag til rejsegarantifonden
| - Transport - Liftkort (muligt tilkøb) - Skiteamtræning, heldags (muligt tilkøb) - Forplejning - Drikkevarer - Tomme senge (frikøb muligt) - Forsikring - Ski- og støvleleje (muligt tilkøb)
|
Tilkøb/rabatter
Vælg en af følgende liftkort eller registrering at du ikke skal tilkøbe dette. Husk det gælder ved bestilling af liftkort at alder på ankomsttidspunktet er gældende. Er du en del af et team, og har du på forhånd købt en træningspakke kan du vælge rabat.
Beskrivelse | Pris (kr.) |
2. Kør selv rabat (kun muligt hvis bussen er fuld) | Kr. 1.300,- |
3. Frikøb af seng i lejlighed | Kr. 2.719,- |
4a. Liftkort, voksne (fra 18-64 år)* | Kr. 1.946,- |
4b. Liftkort, børn/senior (7-17 år og fra 65 år)* | Kr. 1.563,- |
4c. Liftkort, børn (0-6 år)*, kun KeyCard | Gratis |
4d. Liftkort, senior (65+ år)* | Kr. 1563 |
6. Ophold uge 6 (for løbere med Race- og Skiteam pakker via AKD) | Kr. 1.699,-- |
7. Ophold uge 8 (for løbere med Race- og Skiteam pakker via AKD) | Kr. 3.101,- |
8. Ophold uge 9 (for løbere med Race- og Skiteam pakker via AKD) | Kr. 2.303,- |
*Priserne på liftkort er foreløbige. SkiStar har dynamiske priser, og vi kan derfor ikke garantere prisen før liftkortet er bestilt.
Udstyrsleje
Sker online via Skistar, link og rabatkode fremsendes til deltagere inden afrejse.Husk at vælge Turistsenter som afhentningsted..
Tilmelding og betalingsbetingelser
Tekst til at slette eller udskifte. Nogle arrangementer oprettes med enhedspris, som betales med det sammen med betalingskort, hvorfor nedenstående tekst og rækker tilpasses dette.
Tilmelding: | Udfyld alle relevante spørgsmål i tilmeldingsformularen og betal depositum via klubmodul. Jo mere korrekt du udfylder formularen, des nemmere er det for alle parter. Husk du skal logge på med alle de personer, der skal med på turen, og betale depositum. Du vil efterfølgende blive inviteret til et nyt event, hvor du vælger grundpriser, liftkort og andet tilkøb eller rabat. Husk at tage stilling til træning og din skiniveau Vi ved godt det er en tung proces Kan du ikke huske dit password, så klik på Glemt Password, så får du alle i familiens brugernavne og passwords sendt til dig. Det er først-til-mølle. Der er 40 pladser |
Rewstbeløb: | Når turlederen vurdere at alle tilmeldinger er kommet ind, bliver der inviteret til et nyt event, så du kan gøre din ordre færdig, og betale restbeløbet. Er du i tvivl under tilmelding kan du kontakt turleder eller administrationen (51332821)Når depositummet er betalt vil turlederen senere invitere dig til et “nyt” event, hvor du vælger grundpriser og tilkøb, som betales som restbeløb i henhold til en angivet dato. |
Afbestilling: | Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs. |
Forbehold: | Hvis turlederen vurderer, at der er for få deltagere, kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger mv. Der henvises til klubbens rejsebetingelser |
Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.
Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. - Du og din familie er nemlig med til at skabe turen.
Turleder: | Sine Carlsen og Signe Foghsgaard |
Mail: | sinecarlsen@hotmail.com |
Telefon: |
|
Sine Carslen | Hvis du har spørgsmål Så læs beskrivelsen en gang til. Hvis du så stadig har spørgsmål må du gerne skrive Vi glæder os til at se jer Sine og Signe |
Instruktøransvarlig | SkiskportDanmark
|
Forsikringer og rejsegaranti
Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen hos Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer
Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.
Rejsen er arrangeret i samarbejde med Skiklubben Hareskov og deres rejseselskab Snowtravel ApS, reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.
Pistekort