Klubmodul henter siden
2023 uge 50, Hemsedal, DEPOSITUM
Tilmeldingsfrist er overskredet

Skitur til Hemsedal i uge 50 (tilmelding med depositum)

NORGE 10-17/12 2022


Officielt tilmelding lukket, men man kan tilmelde sig, hvis det er aftalt med Sine Carlsen, som undersøger om der kan skaffes pladser, herunder også for dem som selv har ophold, og kun ønsker team-træning. Tilmelder du dig kun træning, så kan du under tilkøb modregne depositum, således at tilmeldingen kun er en registrering

 

Billig familietur m. fokus på børneundervisning (+6 år), mulighed for heldagstræning med med SkisportDanmark trænere, herunder både team- og youthtræning. Ugen afsluttes med Nordkredsmesterskaberne for de Danske Skiklubber.

Skiinstruktion, træning og sociale aktiviteter 

Traditionen tro drager de danske skiklubber til Hemsedal i uge 50, hvor både børn og voksne får formiddagstræning i 3 timer fra mandag til lørdag, samtidig med at klubløberne på Skiteamet, Youthteamet og Raceteamet har helddagstræning. Turen er derfor god til børnefamilier (6+ år), som gerne vil begynde at dyrke ski som en sport – fælles for alle er, at vi at have det sjovt på ski og opleve den hyggelige stemning man kun finder i de norske fjelde. 

Turen giver derudover mulighed for at øvede børn og unge fra 6-16 år (afhængig af skiniveau) kan prøve kræfter med heldagstræning med unge teamløbere, hvilket betyder yderligere 2 timers træning hver eftermiddag.  Nybegyndere og letøvede børn og voksne er meget velkomne på turen, blot man selv booker skiskole ved Skistar. Denne tur er derfor en god mulighed for familien med børn på forskelligt skiniveau, at komme afsted sammen men stadig udvikle individuelle skifærdigheder. Undervisningen vil blive varetaget af engagerede instruktører og trænere fra forskellige klubber under SkisportDanmark samarbejdet, som har en legende tilgang til det at stå på ski. 

Vi bor sammen på tværs af familier, laver mad og lektier sammen. I løbet af ugen vil der være mulighed for julehygge, filmaften, Luciaoptog eller andre sociale aktiviteter.I slutningen af ugen bliver der afholdt Nordkredsmesterskaber (NKM), hvor de fleste skiklubber i Danmark deltager. Det er muligt for alle at deltage i konkurrencen, eneste krav er at man selv skal kunne tage en lift og køre på røde pister. Det er også fedt blot at opleve så mange dygtige danskere fra landets førende klubber! Mere information og tilmelding til konkurrence kommer når vi nærmer os afrejse.


Forberedelse inden klubturen

Husk Københavns Skiklub har en masse ugentlige træningsaktiviteter i København, og som vil give meget mere udbytte af skituren, minimere risikoen for skader og hvor man får mulighed for at få en masse skivenner allerede inden din klubtur. Træn derfor sammen med skitemet inden denne og andre klubture. Du finder mulighederne på hjemmesiden som menupunkt på fanen  “Tilmeld hold”. For alpine børn læs specielt området "Jeg går til ski": JGTS (ks-ski.dk)


Området, ophold og forplejning

Hemsedal kaldes med god grund ”Nordens Alper”, da terræn og fjelde ligner alperne. Hemsedal er et af de største skiområder i Norge og byder på mere end 20 lifter, 49 pister hvoraf den længste er 6 km. lang, der er en faldhøjde på 830 m, fire freestyle/snowboard parker, to skicrossarenaer, flere slalombaner med tidtagning og ikke mindst et kæmpe stort børneområde. Pister og skiløb er i en klasse for sig selv og pga. højde og pisternes orientering er der altid godt med sne. 

Vi kommer til at bo i hyggelige lejligheder tæt ved fjeldet med ski-in/ski-out mulighed, så uanset hvilket skiniveau du har, er det let at komme til og fra lejligheden. Madlavning, indkøb og ansvar for opgaver i lejlighederne bliver koordineret af hver enkelt hytte. Turlederen sender hyttefordeling og kontaktinformationer ud i god tid inden afrejse. Sengelinned og håndklæder er med i prisen. Slutrengøring er inkluderet i prisen, men hytten skal efterlades pæn og ryddelig uden skrald. Lejlighederne er tilgængelige fra kl 17.00 på ankomst dagen og skal forlades kl. 11.00 på afrejsedagen.

  

Transport.

Transport i egne biler, husk snekæder og vinterdæk. Ledige pladser kan med fordel koordineres via klubbens facebook side. 

Pris og tilmelding

Grundpriser

Du bertaler depositum ved tilmelding, og bliver senere inviteret til et event, hvor du vælger imellem følgende grundpriser ved bestilling;

Beskrivelse

Pris

1a. - Voksen (+18 år), Ophold i lejlighed og skitræning

Kr. 3.305,-

1b - Barn (op til 17 år) Ophold i lejlighed og skitræning

Kr. 2.799,-

1c - Baby 0-2 år, uden egen seng og ingen skitræning

Kr.        0,-

1d - Sengeplads (uden skiskole og liftkort - typisk team- og raceteam løbere og arbejdende forældre)

Kr. 1.483,-


Hvad er med i prisen?

Inkluderet i prisen

Ikke inkluderet i priser

  • Ophold i lejlighed inkl slutrengøring og sengelinned
  • 6 dage skisport træning (formiddag og eftermiddag) inkl. konkurrence (gebyr skal betales for voksen)
  • Turledelse, bidrag til Rejsegarantifonden
  • Liftkort tilkøb (muligt tilkøb)
  • Tomme senge (Frikøb af senge er tilkøb)
  • Ski, støvle og hjelm leje (rabatkode til SkiStar fremsendes inden afrejse)
  • Forplejning og drikkevarer
  • Transport


Tilkøb og rabat.

Vælg en af følgende liftkort eller registrering at du ikke skal tilkøbe dette. Husk det gælder ved bestilling af liftkort at alder på ankomsttidspunktet er gældende. 

Beskrivelse

Pris

2a. - Liftkort 6-8 dage, Børn 6-17 år

Kr. 1.200,-

2b. - Liftkort 6-8 dage, Voksne 18-64 år

Kr. 1.600,-

2c. - Liftkort 6-8 dage, Senior 65+

Kr. 1.200,-

2d. - Liftkort 6-8 dage, Børn 0-6 år

Kr.        0,-
2e. - Eget årskort eller ingen skiløbKr.        0,-

Rabat.

Er du en del af et team, og har du på forhånd købt en træningspakke kan du vælge rabat.

Beskrivelse

Pris

3.- Rabat ved benyttelse af Skiteam træningspakke (kun ved forudkøbte pakker) Kr. 1.800,-


Skiudstyr.

Leje af skiudstyr bestilles direkte hos Skistar via link - kode og link fremsendes i løbet af efteråret.

Beskrivelse

Pris










Tilmelding og betalingsbetinglser.

Tilmelding:

Udfyld alle relevante spørgsmål i tilmeldingsformularen og betal depositum via klubmodul. Jo mere korrekt du udfylder formularen, des nemmere er det for alle parter. 

  • Husk du skal logge på med alle de personer, der skal med på turen, og betale depositum.
  • Du vil efterfølgende blive inviteret til et nyt event, hvor du vælger grundpriser, liftkort og andet tilkøb eller rabat.
  • Husk at tage stilling til træning og din skiniveau
Vi ved godt det er en tung proces Kan du ikke huske dit password, så klik på Glemt Password, så får du alle i familiens brugernavne og passwords sendt til dig. Det er først-til-mølle. Der er 70 pladser. Tilmelder du dig kun træning, så kan du under tilkøb modregne depositum, således at tilmeldingen kun er en registrering

Restbeløb:

 Når turlederen vurdere at alle tilmeldinger er kommet ind bliver der inviteret til et nye event, så du kan gøre din ordre færdig, og betale retstbeløbet.. Er du i tvivl under tilmelding kan du kontakt turleder eller administrationen (51332821)

Afbestilling:

Tilmeldingen er bindende ved tilmelding. Ved evt. framelding efter indbetaling vil pladserne blive forsøgt solgt til anden side. De frameldte får i så fald refunderet indbetalte beløb, dog med evt. fradrag for at turen holdes skadesløs.  

Forbehold:

Hvis turlederen vurderer at der er for få deltagere, kan turen aflyses. Der tages forbehold for prisstigninger af enhver art, som Skiklubben er uden indflydelse på, og som klubben ikke på forhånd har kunnet tage højde for, herunder valutasvingninger m.v. Der henvises til klubbens rejsebetingelser


Kontaktoplysning og det frivillige arbejde.

Klubture laves af frivillige turledere sammen med frivillige skinstruktører, der bruger deres ferie på at lave disse oplevelser for klubbens medlemmer. Derfor hjælp dem med at skabe en god tur ved at støtte dem i deres opgave, og tilbyde dem en hjælpende hånd. - Du og din familie er nemlig med til at skabe turen.

Turleder:

Sine Carlsen og Signe Foghsgaard

Mail:

sinecarlsen@hotmail.com

Telefon:


Signe Carsen

Hvis du har spørgsmål
Så læs beskrivelsen en gang til. Hvis du så stadig har spørgsmål må du gerne skrive

Vi glæder os til at se jer

Sine og Signe

Instruktøransvarlig:


SkisportDanmark


Forsikringer og rejsegaranti

Klubbens medlemmer er omfattet af Idrættens rejseforsikring, der er tegnet hos TRYG af DIF og DGI. Forsikringen dækker rejser overalt i verden, udenfor Danmark.
Forsikringen omfatter sygdom/tilskadekomst/dødsfald, hjemtransport, ansvar og afbestillingsforsikring.
Læs om forsikringen hos 
Idrætsrejse - Fælles forsikringer - idraettensforsikringer

Klubbens ledere og trænere, der udfører arbejde for klubben, er desuden omfattet af en skades- og ulykkesforsikring. Forsikringsselskaberne udbyder rejseforsikringer, der kan indeholde tillægsdækninger, f.eks. erstatningsrejse eller erstatning for ødelagte rejsedøgn. Selskabernes tillægsdækninger kan også omfatte ulykkesforsikring der dækker varige men. Vi opfordrer medlemmerne til at læse betingelserne og foretage egen vurdering.

Rejsen er arrangeret i samarbejde med Skiklubben Hareskov og deres rejseselskab Snowtravel ApS,  reg. nr. 3292 i Rejsegarantifonden.


Pistekort


 

Tilmeldte
0 /50
Tilmeldingsfrist
24.10.2023
Tidspunkt
10.12.2023 kl. 15.00 - 17.12.2023 kl. 10.00
Sted
Hemsedal, Norge