Klubmodul henter siden
2024 uge 4, Marcialonga, Italien, 4 dage, Langrend
Der er desværre ikke flere ledige pladser
Der er plads på ventelisten. Du kan tilmelde dig, når du er logget ind

Turen er udsolgt, men du kan tilmelde dig ventelisten i bunden af denne turbeskrivelse, hvilket sker uden betaling.


  


MARCIALONGA 2024


Et ambitiøst langrendsskiløb i Italien 

26 pladser NB! INCL. STARTNUMMER

Tilmeldingsfrist: 15. september 2023


Turbeskrivelse:

Denne tur er for både langdistanceløbere med erfaring fra f.eks. Birken og Vasa og alle andre langrendsentusiaster med lyst til at prøve kræfter med dette løb, som indgår i Worldloppet. Du kan vælge mellem 70 km. og 45 km. klassisk stil. Se mere om løbet på hjemmesiden: https://www.marcialonga.it/marcialonga_ski/index_en.php


KS har igennem 10 år arrangeret denne tur og tør godt love jer et spændende løb og en hyggelig tur. Turen tilbydes kun incl. startnummer, så hvis du vil med på denne tur, skal du ikke selv købe startnummer.


Hotel/lejligheder:

Vi bor på et hyggeligt familiehotel, Hotel Des Alpes i Soraga ca. 5 km. fra startområdet i Moena – enten i dobbelt- eller triple værelser. De sidst tilmeldte bor i hotellets lejlighed 600 m. fra hotellet og med fællesspisning på hotellet. Hotellet har swimmingpool og spaområde. Se mere om hotellet på hjemmesiden: https://www.hdesalpes.it/en


Fly:

Vi flyver med SAS fredag d. 26. januar kl. 8.25 til Milano/Malpensa med ankomst 10.30

Afgang fra Milano/Malpensa mandag d. 29. januar kl. 20.00 med ankomst CPH kl. 22.05.


Bus:

Vi har vores egen bus, som henter os i Malpensa og kører os først til Cavalese, hvor vi henter startnumre, derefter til hotellet. Det er en lang bustur, men andre flyrejsemål har været grundigt undersøgt og er af forskellige grunde ikke mulige.


Spisning:

Morgenmad og aftensmad for alle deltagere foregår på hotellet. Efter løbet er der festmiddag på hotellet.


Løbet:

Foregår søndag d. 28. januar. Lørdag er der mulighed for at teste løjperne, som går lige forbi hotellet.


Pris og tilmelding:

Deltagerbetaling via klubmodulet: kr. 6.750

Beløbet dækker startnummer, fly incl. indchecket bagage og skibagage, bus, hotel/lejlighed incl. morgenmad og aftensmad samt festmiddag.


Deltagere fra Holte Skiklub: Tilmelding og betaling til Bjarne.W.Rasmussen@outlook.dk


Frist for tilmelding: 15. september 2023


Kontaktoplysninger:

Turen arrangeres af Københavns Skiklub ved turleder Rie Olsen. Du kan få mere at vide om turen ved at skrive til rie.olsen@gmail.com


Denne tur er ikke dækket af Rejsegarantifonden. Det er derfor vigtigt, at du tjekker din rejseforsikring. Se mere på klubbens hjemmeside under fanen Bliv medlem > Forsikringer

 

 
Tilmeldte
20 /20
Tilmeldingsfrist
31.10.2023
Tidspunkt
26.01.2024 kl. 08.00 - 29.01.2024 kl. 12.00
Sted
Moena, Italien
Pris
6750,00 kr.

Seneste nyheder

Kommende events