Klubmodul henter siden
Skeikampen, Norge, Uge 49
Tilmeldingsfrist er overskredet

 Langrends træning for børn, unge og voksne

Uge 49 Skeikampen

Nyhed! Efteruddannelseskursus for langrendsinstruktører 

 7-11 december 2022

 

Hovedpunkter

  • Tilmelding lukker 28. oktober 2022 eller når alle pladser er booket
  • Fly+bus.
    Man booker selv fly tur/retur hos SAS. Som medlem af KS, der er medlem af Danmarks Skiforbund, kan man individuelt bestille sportsbilletter med SAS. Det giver både rabat på billetten og ret til - udover håndbagage og en indtjekket kuffert - gratis at få en skipose plus en mindre taske med støvler med. Sportsbilletter har flere fordele Man kan gratis ændre navn på billetten op til én time før afgang, der er fleksible annulleringsregler, og man kan ændre flyvedato eller aflyse uden beregning. Se vejledning til at booke sportsbillet: /cms/../cms/Clubksski/ClubImages/Bookning af SAS Sportsbilletter som medlem af Danmarks Skiforbund.pdf. Man kan også vælge en tilsvarende rejse hos Norwegian.
    • Flytider SAS
      Afgang Kastrup onsdag den 7. december kl. 17:00 med ankomst Gardermoen 18:15
      Retur fra Gardermoen søndag den 11. december. 18.55 med ankomst Kastrup 20.10

    • Bussen fra Gardermoen stopper ind i Lillehammer ved et indkøbscenter på vej til Skeikampen

  • Skriv til KS.Skeiuge49@gmail.com hvis du har spørgsmål om turen.
  • Se www.skeikampen.no hvis du vil vide mere om destinationen.
  • Ønsker du børn under 6 år med på turen så kontakt os inden du tilmelder dig turen.
  • Voksne deltagere skal have prøvet at stå på langrendsski mindst én gang før.

 

Priser

0-20 år

21-99 år

Pris

600

1.300

Ophold

 600    600 Bustransport fra Gardermoen til Skeikampen retur.

200

200

Leje af sengetøj

 

500

Tekniktræning 21-99 år

0

 

Tekniktræning 0-20 år.

Egen transport til Skeikampen. Du kan flytte ind i lejligheden onsdag eller torsdag.


Mad

I år er der desværre ikke mulighed for fællesspisning, da alt er booket bortset fra hotellet som har sat prisen op til 395 NOK/kuvert. Så det er selvhusholdning. Der er en fin butik i Skeikampen og priserne er ikke så sindssyge mere i Norge.

 

Teknikkursus langrend torsdag(1)-fredag(2)-lørdag(2)

 

Der er følgende undervisningshold

  • A vasaløb/klassisk
  • B Mix klassisk/skøjt
  • Ungdomshold
  • Efteruddannelseskursus (DDS) 

  

A Teknik kursus Vasaløb/klassisk

Den klassiske teknik er start teknikken for begyndere, og for de fleste danske skiløbere også den foretrukne teknik. Det giver større skiglæde og større fart når man behersker teknikken. Vasaløb/klassik deltagerne bliver opdelt i hold, efter teknisk niveau (begynder/øvet) og fysiske kapacitet (hvor hurtigt løber du på ski). På begynder holdene lægges der kun vægt på teknisk træning. På øvet holdene lægges der stigende  vægt på den fysiske træning. På tilmeldings portalen skal du besvare spørgsmål om dine skifærdigheder, som bruges ved den indledende holdopdelingen. Det hold du starter på er ikke nødvendigvis det hold du fortsætter på. Træneren kan flytte dig til at andet hold, så hvert enkelt hold bliver mere homogent. Der er 5 træningspas.

 

B Teknikkursus Mix klassisk/skøjt

Skøjteteknikken giver dig mulighed for at blive en komplet skiløber. På skøjteski er du ikke så afhængig af korrekt smøring, som tit er et problem når man løber på ski i Danmark. Og du kommer hurtigere frem i sporet. Men du skal være fortrolig med teknikkerne – ellers bliver det tungt, især i modbakke. Skøjteteknikken indøver bedre beherskelse af glidfasen, og det får du også glæde af i dit klassiske skiløb. Der er 5 træningspas.

 

Ungdomstræning

  • Du skal være 7 - 20 år
  • Du skal kunne klare at være udendørs på ski to gange om dagen 1½ - 2 timer
  • Træningen starter torsdag kl. 13.00
  • Træningen starter fredag kl. 9.00- ca.11.00 & 13.00- ca.15.00
  • Træningen starter lørdag kl. 9.00- ca.11.00 & 13.00- ca.15.00
  • Søndag er der ingen træning
  • Tag gerne dine forældre med. De kan få træning/undervisning på Teknikholdene.

Efteruddannelseskursus for langrendsinstruktører

Den Danske Skiskole (DDS) er i samarbejde med Danmarks Skiforbund i gang med at udvikle en instruktøruddannelse til rulle- og langrendsski, og senere suppleret med (ski)skydning. Det betyder, at vi får en certificeret dansk forankret instruktøruddannelse, der kan tilbydes såvel i Danmark som på sne. Som en del af den nye uddannelse tilbyder DDS også et efteruddannelseskursus. Du skal tilmelde dig turen her. Du kan læse mere om uddannelsen her Link til DDS

Ulrich Ghisler og Thomas Piastre vil stå for kurset. På Kurset får du mulighed for følgende: 

  • Dele dine erfaringer og få feedback og ny inspiration til din egen undervisning (og træning)
  • Fælles platform/database af undervisningsmetoder, øvelser og progression-veje
  • Ny inspiration om at skabe engagerende (og effektive) læringsmiljøer
OBS! Instruktører som ikke er medlem af Københavns skiklub er meget velkomne på DDS kurset, men skal kontakte Jakob Ghisler jakob@ghisler.dk for at kunne tilmelde sig turen.

 

Lejligheder

Nøgle til hytten/lejligheden afhentes i receptionen i centrum ved ankomst onsdag aften og torsdag morgen og afleveres ved afgang søndag eftermiddag.

Medbring dynebetræk, lagen, pudebetræk, hånd-klæde, viskestykke og tabletter til opvaske- maskinen. I kan dog leje sengetøj og håndklæde til 200 kr. / sæt.

Veludrustet køkken til selvhusholdning. Lejlighederne skal ryddes pænt op, men slutrengøring er indregnet i prisen.

 

Fordeling i lejlighederne Vi bor i 6-10 personers lejligheder. Lejlighedsfordeling tilstræbes at ske ifølge dine ønsker i tilmeldingen. Det er sjældent muligt at få et værelse alene. Nogle dage før afrejse sendes fordeling til din e-mailadresse, så lejlighedspartnere kan koordinere madindkøb, hvis det ønskes. Skriv gerne i ”bemærkninger” ved tilmeldingen, hvis du ønsker at bo sammen med nogle specifikke personer.

 

Butikker
Der er en mindre købmand og sportsbutik.

 

Skiudlejning og køb af smøring
Skiudlejning – vi anbefaler at du lejer ski hjemmefra evt. via KS, hvis det er til børn – se Børne & unge langrend/rulleski (ks-ski.dk)

 

Afmelding
Ved afmelding efter 31. oktober 2022 returneres penge med fradrag af kr. 300, hvis vi kan sælge din plads til en anden person.

 

Aflysning ved dårlige sneforhold eller Covid-19

  • Hvis vi vil aflyse på grund af sneforhold forudsætter det at vi og Skeikampeng er enige om at løjpeforholdene ikke er gode nok
  • Hvis grænserne til Norge lukkes pga Covid-19 vil vi få pengene retur vedrørende ophold
  • Ved aflysninger prøver vi at få mest mulig tilbage fra vores leverandører (ophold og transport).
  • Beløb vi får tilbagebetalt returneres til deltagerne. Dog tilbageholder vi et gebyr på 300 kr til hvis vi har afholdt omkostninger.
  • Erfaringerne vedrørende Covid-19 har vist, at det er godt med en personlig rejseforsikring der dækker, hvis du tester positiv.

  

Ungdomstræning – spørgsmål og svar

Hvem kommer jeg på hold med

  • Det beslutter trænerne
  • Holdopdeling kan ændres undervejs
  • Noget undervisning kan være fælles for flere hold 

Hvem bor jeg sammen med
Du får en deltagerliste inden du skal af sted. Så kan du aftale med de andre, hvad i køber ind til turen (mad)

 

 

Tilmeldte
89 /120
Tilmeldingsfrist
21.12.2022
Tidspunkt
07.12.2022 kl. 17.00 - 11.12.2022 kl. 23.50
Sted
61.338241, 10.083432

Kommende events