Klubmodul henter siden
La Diagonela, Schweiz, tre unikke dage i uge 3
Der er desværre ikke flere ledige pladser
Der er plads på ventelisten. Du kan tilmelde dig, når du er logget ind

Om La Diagonela

Dette er et unikt løb i Engadin-dalen: hård som Birkebeinerrennet, spektakulært som Marcialonga og i en højde som ingen andre løb (1.800 moh).

De allerbedste vil også være til stede, da løbet er en del af verdenselitens pro tour. Det plejer at give ekstra stemning og opmærksomhed omkring løbet. Og så er der næsten solgaranti, da solen i dette område i gennemsnit skinner 6 ud af ugens 7 dage. Læs yderligere løbsbeskrivelse på langrenn.com

Der er tre distancer, som man kan tilmelde sig: 55 km., 27 km. og 11 km. Alle slutter i Zuoz. Kun klassisk teknik. Se: La Diagonela - La Diagonela

Og ønsker man ikke at deltage i løbet er det selvfølgelig også en mulighed. Skriv det ved tilmeldingen, så er der en lille rabat.

 

Sådan skal vi bo:

Vi bor på et 4*hotel i Pontresina, som er langrendscentrum i Schweiz. Dette er også herfra La Diagonela begynder lørdag morgen. Vi bor i udgangspunktet i dobbeltværelser. Der er adgang til alle hotellets wellnessfaciliter så som svømmehal, dampbad, sauna osv. Samtidig spiser vi rigtig godt med bl.a. fire gode retter til aftensmad. Tjek Hotel Rosatsch

Turen dag for dag:

Fredag d. 20. januar – afgang med fly kl. 7.55 fra Kastrup til Zürich, derfra videre på unik (UNESCO verdensarvs) togrejse til Pontresina.

Forventet ankomst til vores hotel kl. 14.30. Mulighed for skiløb resten af dagen.

Lørdag d. 21. januar – kl. 9.00 mulighed for deltagelse i La Diagonela (55 km, 27 km eller 11 km). Skiløb fra Pontresina til Zuoz – retur med tog. Wellness og gourmet på hotellet efter løbet.

Søndag d. 22. januar – skiløb indtil ca. kl. 14.30. Derefter tog og fly med hjemkomst kl. 22.10.

Dette er inkluderet i prisen:

Tog Zürich-Pontresina tur-retur

Transport Pontresina station – hotel

Hotelovernatning i Pontresina centrum

Halvpension på hotellet, dvs. to gange morgenmad og to gange aftensmad (4-retters)

Startnummer til La Diagonela med eget navn

Tog fra Zuoz til Pontresina efter La Diagonela

Adgang til digital fællesskab på Facebook. Her vil der komme yderligere information, billeder m.v. om turen.

Dette skal du selv betale og sørge for:

Fly: SAS: Kbh. – Zürich kl. 7.55 d. 20. og kl. 20.20 retur d. 22. Pris pr. september er ca. 1.900 kr. husk at bestille med skiforbundets kode, så får man to stk. bagage med i prisen (den ene kan bruges til ski) samt gratis annullering, navne- og flyændring. Dette er en rigtig god ordning.

http://www.skiforbund.dk/sas-sportsrejser/

Andre måltider end på hotel samt drikkevarer. Pris har du selv indflydelse på ?? 

Aflysning

Denne tur er arrangeret af KS og er ikke dækket af Rejsegarantifonden. Det er derfor vigtigt at du selv har styr på din rejseforsikring.

Du kan dog forvente, at en del din betaling til KS kan refunderes ved afbestilling, da vi har gode afbestillingsaftaler med hotellet i Pontresina og togselskabet.

Deltagere fra Holte Skiklub:

Tilmelding og betaling til Bjarne.W.Rasmussen@outlook.dk inden den 15. november.

Turansvarlig:

Jens Winther

kasserer@ks-ski.dk

  











Tilmeldte
17 /17
Tilmeldingsfrist
28.12.2022
Tidspunkt
20.01.2023 kl. 07.55 - 22.01.2023 kl. 22.10
Sted
Pontresina, Schweiz
Pris
4400,00 kr.

Kommende events