Steep & Deep - Langrendscamp 18. - 21. November 2021.

Steep & Deep indbyder til Langrendscamp med teknikundervisning i skitunnelen i Torsby, Sverige.

Vi ønsker at tilbyde vores kunder en unik skioplevelse før skisæsonen starter for alvor.

Torsby skitunnel er en ca. 1.3 km rundløjpe, som går indendørs med en konstant temperatur på ca. - 3 grader celsius.

Vi lægger op til teknikinstruktion på et tidspunkt, hvor der ikke vil være så mange i tunnelen, da de fleste træner 2 gange (eks. 09.00-11.00 og 15.00-17.00). Dette tidspunkt gør at I som deltagere vil få mest ud af instruktionen.

Derudover er I frie til at træne så mange timer I orker ??.

For dem som ønsker det, kan man teste vinter 2021/22 modeller fra Madshus (kun NNN bindinger). Det gælder skins, smørbare og skøjteski. Opgiv kropsvægt og længde ved tilmelding, hvis I ønsker at teste ski.

Sted: Torsby Skidtunnel og Sportcenter, Vasserudvägen 11, 685 34 Torsby

Dato: Torsdag 18. - Søndag 21. November 2021.

Instruktører: Peter Nabe & John Max Ertner

Information om tilmelding og bestilling af overnatning, skitunnel etc.:

Tilmelding til instruktionskursus:

Skal ske i butikken eller på mail til peter@steep-deep.dk

Prisen 500,- for 5 ½ timers instruktion( Fredag kl.11.00-13.00, Lørdag kl.11.00-13.00 & Søndag kl.10 30-12.00). Vi tager i udgangspunkt på 2 klassiske og 1 skøjte-instruktion.

Betales ved tilmelding i butikken eller på MobilPay 36970 (Skriv Torsby & dit navn)

MINIMUM 10 deltagere.

Bestilling af overnatning- Vigtigt!! Bestil hurtigt, da det kan blive udsolgt.

Betales direkte af den enkelte deltager. Se link nedenunder for alternativer:

www.skidtunnel.se

www.valbergsangen.se

Eller

www.visittorsby.se

Bestilling af tunnelkort/skikort- Vigtigt!! Bestil hurtigt, da det kan blive udsolgt:

Ordnes og betales af den enkelte deltager. Husk at bestille tid i tunnelen til instruktion og egen træning samtidig. Gøres på info@skidtunnel.se

Transport:

Ordnes og betales af den enkelte deltager. Hvis der er behov for samkørsel kontakt:

peter@steep-deep.dk

Da vi regner med at de fleste bruger Torsdag som rejsedag, mødes vi Fredag 19. November kl.09.00 ved skitunnelens reception for information og hjælp til skismørring for de som ikke går på skin ??.

Da det er frit, hvor man overnatter, bestiller vi et bord til middag (fredag kl.19.00), for dem som vil deltage i dette (egenbetaling).

Vi glæder os til at se jer.

Peter & John

Kommende events