Klubmodul henter siden
Hafjell, Norge, Uge 13
Tilmeldingsfrist er overskredet

Forlænget Alpinweekend til Hafjelltoppen / Gaiastova 

Norge 30 marts - 3. april (uge 13), 2022

Turen er for alle, der gerne vil lidt mere med deres skiløb og have undervisning. Turen er målrettet børn og unge (børnene skal selv kunne deltage på undervisningen, typisk fra 5-6 år og op). Men forældre, andre voksne og familier er også velkomne.

 

Overnatning
Vi skal bo i lejligheder oppe i terrænet ved Hafjelltoppen / Gaiastova. Dem man bor sammen med, deles man indbyrdes til mad og madlavning, alle dagene, alle måltider. Vi skal bo 11 og 14 personers lejligheder. Så hvis I er en lille gruppe, kan I få en egen lejlighed, hvis man kun er et par stykker, kan man komme sammen med andre i en større lejlighed. Vi har lejlighederne fra onsdag kl. 16.00 til kør-selv og flyrejsende. Vi skal til gengæld ud af alle lejligheder kl. 10 om søndagen.

Skitræning i park og på pister
Vi vil have vores egne trænere med, som vil køre almindelig tekniktræning, porttræning og træning i park. Vi laver hold for alpinski. Som udgangspunkt laver vi ikke noget begynderundervisning. Vi går ud fra, at du selv kan tage en lift. Vi prioriterer børnetræningen højest, men arrangerer også workshops for de voksne et par for- eller eftermiddage, og vi arrangerer måske også en langrendstur en eftermiddag/aften for børn.

Teknik, porte eller parktræning
Hver formiddag fra 9.30-12.00 alle 4 dage (torsdag kører vi måske eftermiddag). Friløb om eftermiddagene. Vi har booket Kjusbakken til træning og evt. en konkurrence.

Transport
I år er der kun mulighed for kør-selv og fly-og-kør-selv.

Skiudstyr
Man står selv for udstyr, book på www.hafjell.no (husk at udstyret skal hentes på Hafjelltoppen).

Priser

Logi, liftkort, træning

Rabat, uden liftkort

Børn 0-2 år

0 kr

0 kr

Børn 3-6 år

2000 kr

00 kr

Børn 7-17 år

3000kr

-650 kr

Voksen 18+

3500 kr

-1000 kr

 

Inkluderet i prisen

  • Ophold i lejlighed i 4 nætter uden forplejning
  • 4 dages liftkort inkl. aftenskiløb
  • Slutrengøring
  • Alle turistskatter og afgifter
  • KeyCard gebyr
  • Bidrag til rejsegarantifonden 

Det er ”først-til-mølle”-princip. Der er ca. 80 pladser inklusiv trænere. Besked om ”værelsesfordeling” og anden praktisk information forventes udsendt start marts 2022.
Ruby Rejser er medlem af Rejsegarantifonden

Hvis du har spørgsmål
Så læs beskrivelsen en gang til. Du kan også tjekke http://www.hafjell.no/, der kan du også læse om indkøbsmuligheder og restauranter m.m.

Tilmelding og betaling
Udfyld alle relevante spørgsmål i tilmeldingsformularen og betal med det samme via klubmodul. Jo mere korrekt du udfylder formularen, des nemmere er det for alle parter.

Husk at du skal logge på med alle de personer, der skal med på turen. Jeg ved godt, at det er en tung proces.

Kan du ikke huske dit password, så klik på Glemt Password, så får du alle i familiens brugernavne og passwords sendt til dig.

Udfyld alle relevante spørgsmål i tilmeldingsformularen og betal med det samme via klubmodul. Jo mere korrekt du udfylder formularen, des nemmere er det for alle parter.

Din sikkerhed ved bestilling
Du kan trygt bestille din rejse nu! Frem til 1. marts kan du frit annullere din rejse, og din betaling vil blive returneret. 

Såfremt rejsemålet, i udenrigsministeriets rejsevejledninger, skulle ændre status til orange eller rød, inden for de sidste 14 dage inden afrejse, vil rejsen blive annulleret og gruppens indbetalinger vil blive returneret.

Vi følger hele tiden situationen, og tilpasser os efter dette. Vi følger altid Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Hvis du så stadig har spørgsmål, må du gerne skrive til peterbentsen@outlook.com

Vi glæder os til at se jer

Peter


 

 

 

Tilmeldte
89 /106
Tilmeldingsfrist
27.03.2022
Tidspunkt
30.03.2022 kl. 16.00 - 03.04.2022 kl. 11.00
Sted
Hafjell, Norge

Kommende events