Forlænget Alpinweekend til Hafjelltoppen
for børnefamilier
Turen er aflyst på grund af Corona
Norge 18-22. marts (uge 12), 2020
Mulighed for langrend, kælkning mm.
Turen er for alle, der gerne vil lidt mere med deres skiløb og have undervisning. Turen er målrettet børn og unge (børnene skal selv kunne deltage på undervisningen, typisk fra 3-4 år og op). Men forældre, andre voksne og familier er også velkomne.
Overnatning
Vi skal bo i lejligheder oppe i terrænet ved Hafjelltoppen / Gaiastova. Dem man bor sammen med, deles man indbyrdes til mad og madlavning, alle dagene, alle måltider. Vi skal bo 11 personers lejligheder (hvor de seks 11 personers lejligheder kan slås sammen til tre store 22 personers lejligheder via en dør), så hvis I er en gruppe, kan I få en egen lejlighed, hvis man kun er et par stykker, kan man komme sammen med andre i en lejlighed. Vi har lejlighederne fra onsdag kl. 16.00 til kør-selv og flyrejsende. Vi skal til gengæld ud af alle lejligheder kl. 10 om søndagen.
Skitræning i park og på pister
Vi vil have vores egne trænere med, som vil køre almindelig tekniktræning, porttræning og træning i park. Vi laver hold for alpinski. Som udgangspunkt laver vi ikke noget begynderundervisning. Vi går ud fra, at du selv kan tage en lift. Vi prioriterer børnetræningen højest, men prøver også at arrangere træning for de voksne et par for- eller eftermiddage, og vi arrangerer også en langrendstur en eftermiddag/aften for børn.
Transport
I år er der to transportkoncepter: - Kør-selv, eller
- Fly-selv og bus/bil fra/til Gardermoen.
Book selv fly og book selv bus eller bil fra Gardermoen
Turistbussen kører fra Gardermoen kl. ca. 19.00 om onsdag, ankomst ca. kl. 21 på Hafjell. Hjemturen kører fra Hafjell ca. kl.16.00 og er ca. 18.30 på Gardermoen. Du booker selv flybilletterne og bussen. Der kan også lejes bil. Vi anbefaler, at du booker flybilletterne ASAP, så kan det gøres billigt (og du skal samtidig selv have styr på transport til og fra lufthavn via bus eller bil). Du skal selv have styr på afbestillingsforsikring.
OBS! SAS har billige ungdomsbilletter https://www.sas.dk/flyv-med-os/sas-ungdom/Teknik, porte eller parktræning
Hver formiddag fra 9.30-12.00 alle 4 dage (torsdag kører vi nok eftermiddag). Friløb om eftermiddagene. Vi arbejder på konkurrence fredag eftermiddag/aften eller lørdag eftermiddag/aften.
Skiudstyr
Man står selv for udstyr, book enten klubbens skiudstyr eller på selve Hafjell.Priser
- Bus eller bil tur/retur Gardermoen: du bestiller selv
- Fly (du køber selv billetter)
| Logi, liftkort, træning | Logi, træning |
Børn 0-2 år | 0 kr | 0 kr |
Børn 3-5 år | 2100 kr | 2100 kr |
Børn 7-15 år | 2800 kr | 2100 kr |
Ungdom 16-24 år | 3000 kr | 2100 kr |
Voksen 25+ | 3200 kr | 2300 kr |
Tilmelding og betaling
Udfyld alle relevante spørgsmål i tilmeldingsformularen og betal med det samme via klubmodul. Jo mere korrekt du udfylder formularen, des nemmere er det for alle parter. Husk at du skal logge på med alle de personer, der skal med på turen. Husk at vælg betaling for både ophold, træning og transport. Jeg ved godt, at det er en tung proces.
Kan du ikke huske dit password, så klik på Glemt Password, så får du alle i familiens brugernavne og passwords sendt til dig.
Det er ”først-til-mølle”-princip. Der er ca. 60 pladser inklusiv trænere. Besked om ”værelsesfordeling” og anden praktisk information forventes udsendt start marts 2020
Hvis du har spørgsmål
Så læs beskrivelsen en gang til. Du kan også tjekke http://www.hafjell.no/, og https://www.gaiastova.no/, der kan du også læse om indkøbsmuligheder og restauranter m.m. Hvis du så stadig har spørgsmål, må du gerne skrive til peterbentsen@outlook.com
Vi glæder os til at se jer
Peter Bentzen