Klubmodul henter siden
Hafjell, Norge, Uge 12, 2019
Tilmeldingsfrist er overskredet

Forlænget Alpinweekend til Hafjell for børnefamilier (med mulighed for langrend, kælkning mm.), Norge 20-24. marts (uge 12), 2019

Turen er for alle, der gerne vil lidt mere med deres skiløb og have undervisning. Turen er målrettet børn og unge (børnene skal selv kunne deltage på undervisningen, typisk fra 3-4 år og op). Men forældre, andre voksne og familier er også velkomne.

Overnatning
Vi skal bo i lejligheder oppe i terrænet ved Hafjelltoppen / Gaiastova. Dem man bor sammen med, deles man indbyrdes til mad og madlavning, alle dagene, alle måltider. Vi skal bo 11 personers lejligheder (hvor de seks 11 personers lejligheder kan slås sammen til tre store 22 personers lejligheder via en dør), så hvis I er en lille gruppe, kan I få en egen lejlighed, hvis man kun er et par stykker, kan man komme sammen med andre i en større lejlighed. Vi har lejlighederne fra onsdag kl. 16.00 til kør-selv og flyrejsende. Vi skal til gengæld ud af alle lejligheder kl. 10 om søndagen.

Skitræning i park og på pister
Vi vil have vores egne trænere med, som vil køre almindelig tekniktræning, porttræning og træning i park. Vi laver hold for alpinski. Som udgangspunkt laver vi ikke noget begynderundervisning. Vi går ud fra, at du selv kan tage en lift. Vi prioriterer børnetræningen højest, men prøver også at arrangere træning for de voksne et par for- eller eftermiddage, og vi arrangerer også en langrendstur en eftermiddag/aften for børn.

Transport
I år er der to transportkoncepter:

  • Kør-selv, eller
  • Fly og bus fra/til Gardermoen.

 Book selv fly og book selv bus eller bil fra Gardermoen

Turistbussen kører fra Gardermoen kl. ca. 19.00 om onsdag, ankomst ca. kl. 21 på Hafjell. Hjemturen kører fra Hafjell kl.16.00 og er ca. 18.30 på Gardermoen. Du booker selv flybilletterne og bussen. Der kan også lejes bil. Vi anbefaler, at du booker flybilletterne ASAP, så kan det gøres billigt (og du skal samtidig selv have styr på transport til og fra lufthavn via bus eller bil). Du skal selv have styr på afbestillingsforsikring. Her er anbefalede afgange (der kommer måske også en afgang med SAS):

 

Udrejse afgang fra Kastrup

Hjemrejse afgang fra Gardermoen

Norwegian

ca. 15.30

Ca. 19.35

 

Teknik, porte eller parktræning
Hver formiddag fra 9.30-12.00 alle 4 dage (torsdag kører vi måske eftermiddag). Friløb om eftermiddagene. Vi arbejder på konkurrence fredag eftermiddag/aften eller lørdag eftermiddag/aften. 

Skiudstyr
Man står selv for udstyr, book enten klubbens skiudstyr eller på selve Hafjell.

Priser:

  • Bus eller bil tur/retur Gardermoen: du bestiller selv
  • Fly (du køber selv billetter)

 

Logi, liftkort, træning

Logi, træning

Børn 0-2 år

0 kr

0 kr

Børn 3-5 år

2000 kr

2000 kr

Børn 7-15 år

2700 kr

2000 kr

Ungdom 16-24 år

2900 kr

2000 kr

Voksen 25+

3100 kr

2200 kr

 

Tilmelding og betaling
Udfyld alle relevante spørgsmål i tilmeldingsformularen og betal med det samme via klubmodul. Jo mere korrekt du udfylder formularen, des nemmere er det for alle parter.

Husk at du skal logge på med alle de personer, der skal med på turen. Husk at vælg betaling for både ophold, træning og transport. Jeg ved godt, at det er en tung proces.

Kan du ikke huske dit password, så klik på Glemt Password, så får du alle i familiens brugernavne og passwords sendt til dig.

Det er ”først-til-mølle”-princip. Der er ca. 60 pladser inklusiv trænere. Besked om ”værelsesfordeling” og anden praktisk information forventes udsendt start marts 2019.

Hvis du har spørgsmål
Så læs beskrivelsen en gang til. Du kan også tjekke http://www.hafjell.no/, der kan du også læse om indkøbsmuligheder og restauranter m.m.

Hvis du så stadig har spørgsmål, må du gerne skrive til peterbentsen@outlook.com

Vi glæder os til at se jer

Peter

Tilmeldte
53 /55
Tilmeldingsfrist
24.03.2019
Tidspunkt
20.03.2019 kl. 12.00 - 24.03.2019 kl. 12.00
Sted
Hafjell, Norge

Kommende events